Modregning i løn under sygdom for udebleven sygedagpengerefusion

Højesteret giver grønt lys til modregning for funktionærer – men ikke betingelsesløst.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Højesteret har i dag afsagt den længeventede dom i den principielle sag om, hvorvidt en arbejdsgiver, der mister dagpengerefusion under en medarbejders sygdom som følge af, at medarbejderen ikke medvirker til oplysning af sygesagen, kan modregne sit tab i medarbejderens løn under sygdom. Konkret havde medarbejderen ret til løn under sygdom som følge af henvisning til funktionærloven i den gældende overenskomst.

Først byretten og siden Østre Landsret var nået til det resultat, at dette i det hele var udelukket.

Højesteret nåede til det modsatte resultat og anerkender, at dette kan ske, dog ikke betingelsesløst.

Højesteret konstaterer først, at det hverken i funktionærloven eller sygedagpengeloven er reguleret, om en arbejdsgiver, der har mistet retten til refusion af sygedagpenge som følge af lønmodtagerens forhold, kan kræve erstatning af denne. Endvidere anfører Højesteret, at det ej heller er reguleret i de to love, om et sådant erstatningskrav i givet fald kan modregnes ved lønudbetaling.

Højesteret finder, at modregningskravet herefter må afgøres på grundlag af almindelige erstatnings- og obligationsretlige regler – alt i overensstemmelse med kommunens og KL’s synspunkter under sagen. Dermed afviste Højesteret medarbejderens synspunkter om, at modregning skulle være udelukket bl.a. som følge af en ubetinget ret til løn under sygdom.

Dernæst finder Højesteret, at en medarbejder i kraft af loyalitetsforpligtelsen, der påhviler en medarbejder i et ansættelsesforhold, har pligt til at opfylde de krav, som en bopælskommune stiller til vedkommende som led i opfølgningen efter sygedagpengeloven, og dermed pligt til at medvirke til at sikre, at arbejdsgiver modtager sygedagpenge.

Hvis medarbejderen ikke medvirker hertil, kan der som udgangspunkt rejses et erstatningskrav fra arbejdsgiver over for lønmodtageren, i det omfang en afvejning efter erstatningsansvarslovens § 23 tilsiger dette.

Denne bestemmelse foreskriver, at en arbejdsgiver kan rejse et erstatningskrav mod en medarbejder, i det omfang medarbejderen forvolder skade i tjenesten, og kravet bedømmes som rimeligt under hensyntagen til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.

Ved denne rimelighedsvurdering finder Højesteret, at der navnlig skal lægges vægt på, om arbejdstageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og i hvilket omfang arbejdsgiver har givet arbejdstageren vejledning og hjælp til at opfylde bopælskommunens krav, hvis omstændighederne har givet anledning hertil.

Hvis denne bedømmelse fører til, at der kan rejses et erstatningskrav over for medarbejderen, konkluderer Højesteret herefter, at arbejdsgiveren kan modregne tabet ved lønudbetalingen – med respekt af princippet i retsplejelovens § 509, hvorefter medarbejderne ikke må fratages, hvad der er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod.

I den konkrete sag fandt Højesteret dog ikke, at betingelserne for modregning var opfyldt.

Norrbom Vinding bemærker,

  • at Højesteret med dommen har anerkendt, at der kan ske modregning, såfremt dette er rimeligt efter erstatningsansvarsloven § 23. Ved denne bedømmelse kan det bl.a. tillægges betydning, dels om arbejdsgiver konkret har sikret sig, at medarbejderen bliver bragt i en situation, hvor medarbejderen ved, hvad der fordres, for at sygedagpengerefusionen ikke ophører, dels at medarbejderen eksplicit tilbydes vejledning herom, hvis medarbejderen konkret måtte have behov herfor,
  • herudover fordrer Højesteret, at arbejdsgiver foretager en bedømmelse af, om medarbejderen til trods for modregningen fortsat får udbetalt, hvad der er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod – det såkaldte trangsbeneficium i retsplejelovens § 509,
  • endelig at det er tilfredsstillende, at Højesteret nu en gang for alle har anerkendt, at modregning for mistet sygedagpengerefusion kan finde sted, og at det fremstår rimeligt nok, at denne adgang ikke er betingelsesløs.

Norrbom Vinding repræsenterede kommunen og KL under sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet