Misforstået humor

Det var uberettiget at bortvise en tillidsrepræsentant, der ved en intern samtale opfordrede sine kolleger til at arbejde mindre.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiveren er gældende for alle medarbejdere, også hvis medarbejderen er tillidsrepræsentant eller medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. I sådanne tillidshverv skal vedkommende endvidere foregå med et godt eksempel for sine kolleger. I denne faglige voldgift var problemstillingen, hvorvidt det var berettiget at bortvise en medarbejder med begge disse hverv, der opfordrede sine kolleger til at arbejde mindre.

Sagen opstod som følge af en snak ved kaffemaskinen mellem en erhvervskunderådgiver og dennes kolleger i en bank. Den ene kollega fortalte om sine oplevelser i en anden afdeling, hvor han havde hjulpet i forbindelse med overgangen til et nyt it-system. Han havde fået indtryk af, at den anden afdeling var under et stort arbejdsmæssigt pres.

Erhvervskunderådgiveren, der var tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, kom i den forbindelse med flere bemærkninger, som kollegerne opfattede som upassende.

Hun sagde, at kollegaen burde overdrage nogle kunder og generelt skrue ned for indsatsen, da det ellers ville få de andre medarbejdere, der ikke kunne præstere på samme niveau, til at fremstå dårligere. Hun sagde derudover, at der ikke var grund til at sige noget til ledelsen om, at deres kolleger andre steder formåede at arbejde under større pres.

Kollegerne fik det indtryk, at erhvervsrådsgiveren gav udtryk for, at deres præstationer kunne føre til andres afskedigelse. Efter samtalen henvendte de sig til deres chef.

Erhvervsrådgiveren mente selv, at udtalelserne var fremsat i et jokende og ironisk tonefald, der ikke skulle tages seriøst.

Banken opfattede udtalelserne som en særdeles grov misligholdelse af ansættelsesforholdet og bortviste erhvervskunderådgiveren efter et organisationsmøde mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Det var en spøg
I den efterfølgende voldgiftssag om bortvisningen gjorde Finansforbundet på vegne af erhvervskunderådgiveren gældende, at bortvisningen var uberettiget, og der heller ikke var grundlag for en afskedigelse. Sagen var efter deres opfattelse opstået som følge af en kommunikationsbrist ved en intern samtale, hvorfor en påtale havde været tilstrækkelig.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening fastholdt bortvisningen og gjorde gældende, at erhvervskunderådgiveren dels havde blandet sig i ledelsens ret til at tilrettelægge arbejdet, dels havde fremsat nedsættende beskyldninger om banken og dens ledelse og endvidere reelt havde opfordret til delvis arbejdsvægring. Hendes udtalelser var derfor uforenelige med rollen og den særlige samarbejdspligt som tillidsrepræsentant.

Opmanden gav erhvervskunderådgiveren medhold i, at bortvisningen var uberettiget. Samtalen mellem kollegerne var opstået spontant og var af intern karakter. Der var desuden usikkerhed om dele af forklaringen, og erhvervskunderådgiveren havde erklæret, at hun fremover ville være mere varsom med at bruge humor og ironi med tanke på risikoen for at blive misforstået som følge af sin status.

Opmanden fastslog på denne baggrund, at der ikke var det fornødne sikre grundlag for at afvise erhvervskunderådgiverens forklaring om, at hun under samtalen til dels udtalte sig med en ironisk distance, som blev misforstået.

Opmanden kom derfor frem til, at en påtale havde været passende. Erhvervskunderådgiveren blev på denne baggrund tilkendt en godtgørelse på 12 måneders løn i henhold til parternes overenskomst.

Norrbom Vinding bemærker

  • at kendelsen ikke ændrer ved det grundlæggende princip om, at en tillidsrepræsentant har en forpligtelse til at foregå med et godt eksempel for sine kolleger, og at en tilsidesættelse af denne forpligtelse – alt efter omstændighederne – vil kunne udgøre en væsentlig misligholdelse af loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet, og
  • at det ved vurderingen af, om en tillidsvalgt medarbejder væsentligt har tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse, er afgørende, at arbejdsgiveren – eksempelvis gennem vidneforklaringer – kan dokumentere de påståede udtalelser/handlinger, men også, at udtalelser/handlingerne i situationen reelt var udtryk for en kritisabel adfærd hos den tillidsvalgte (og ikke blot blev fremsat ”ironisk” eller ”for sjov”).

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet