Mere vil have mere

Elev kunne ikke både få godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærloven og efter lignende regler i erhvervsuddannelsesloven. Det har Højesteret netop slået fast.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Hvis en arbejdsgiver uberettiget opsiger en elevs uddannelsesaftale, kan eleven ifølge erhvervsuddannelsesloven få en godtgørelse. Hvis eleven er funktionær, er der også mulighed for at kræve godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærloven. Men kan man få godtgørelse efter begge love? Det var spørgsmålet i denne højesteretssag.

Sagen handlede om en eventkoordinatorelev, der blev opsagt under en sygemelding. Det var eleven ikke tilfreds med, så han lagde sag an mod arbejdsgiveren ved Tvistighedsnævnet. Nævnet kom frem til, at ophævelsen ikke var okay, og nævnets flertal tilkendte herefter eleven en godtgørelse efter både funktionærloven og erhvervsuddannelsesloven.

Da elevens tidligere arbejdsgiver gik konkurs, blev elevens krav anmeldt til Lønmodtagernes Garantifond. Garantifonden betalte godtgørelsen efter funktionærloven, men afviste at betale godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven, fordi fonden var af den opfattelse, at der reelt var tale om godtgørelse for de samme forhold.

Eleven var uenig. Han mente, at godtgørelsen efter erhvervsuddannelsesloven var noget særligt, som skulle kompensere ham for det, han kaldte ”tab af uddannelsesgode”, hvilket bl.a. dækkede over, at eleven med en ophævet elevkontrakt risikerede at blive forsinket i sin uddannelse. I lyset heraf mente eleven at have krav på begge godtgørelser, og derfor indbragte han sagen for domstolene.

Eleven måtte nøjes
Sagen endte i Højesteret, der var enig med Lønmodtagernes Garantifond i, at man ikke kunne få godtgørelse efter begge love. Højesteret mente nemlig, at godtgørelserne i henholdsvis funktionærloven og erhvervsuddannelsesloven i det væsentligste kompenserede for de samme forhold. Derfor fastlog Højesteret også, at eleven kun kunne være berettiget til godtgørelse efter enten funktionærloven eller erhvervsuddannelsesloven.

Herudover bemærkede Højesteret, at eleven havde krav på godtgørelse efter den lov, der ville udløse den højeste godtgørelse. I den konkrete sag havde Tvistighedsnævnet fastsat en (lidt) højere godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven end efter funktionærloven. Da Lønmodtagernes Garantifond allerede havde betalt godtgørelse efter funktionærloven, skulle fonden derfor betale forskellen på de to godtgørelser til eleven.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen bekræfter Højesterets hidtidige praksis om ”dobbeltkompensation”, idet Højesteret tidligere er kommet frem til, at en elev ikke kan tilkendes godtgørelse efter både erhvervsuddannelsesloven og ligebehandlingsloven.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet