Menneskelige fejl kostede bod

Det kostede bod, at nogle virksomheder havde indberettet de forkerte oplysninger til ‎Industriens Uddannelsesfonde. Det har Arbejdsretten afgjort.‎

mandvedbord.jpg

Efter en række overenskomster skal arbejdsgiverne indberette oplysninger til brug for ‎bidrag til ordninger som pension og uddannelsesfonde. Hvis arbejdsgiver svigter en pligt ‎hertil, er det som udgangspunkt et bodspådragende overenskomstbrud. I denne sag ‎skulle Arbejdsretten afgøre, om fejlens karakter kunne begrunde en lille bod eller slet ‎ingen.‎

Det følger af Industriens Overenskomst, at arbejdsgiverne skal betale bidrag til ‎Industriens Uddannelsesfonde. Bidraget beregnes på baggrund af arbejdsgivernes ‎lønsum, og arbejdsgiverne skal derfor indberette deres lønsum for den relevante ‎bidragsperiode. ‎

I denne sag havde en stikprøvekontrol vist, at en it-virksomhed og en ‎bilforhandlervirksomhed havde indberettet forkert lønsum og dermed havde betalt for lidt i ‎uddannelsesfondsbidrag.‎

For it-virksomheden var indberetningen gået galt ved, at den ansvarlige for ‎indberetningen havde modtaget forkert oplysning fra en kollega om lønsummen. I stedet ‎for at indberette lønsummen for 1 år var der blevet indberettet for 1 måned. Det førte til ‎en markant lavere bidragsbetaling.‎

For bilforhandlervirksomheden var fejlen sket ved, at der ved indberetningen havde været ‎en teknisk udfordring, og personen, der indberettede, havde derfor fået besked fra ‎fondens administration om, at der blot kunne indtastes 0 indtil videre. Det førte til, at ‎virksomheden slet ikke blev opkrævet bidrag.‎

Sagen endte i Arbejdsretten, hvor LO argumenterede for, at forløbene burde koste en ‎betydelig bod for at sikre en afskrækkende virkning på arbejdsgiverne. Virksomhederne ‎derimod mente, at der var tale om undskyldelige, menneskelige fejl, som ikke burde ‎udløse bod eller alternativt kun en meget lav ordensbod.‎

Virksomhederne slap med ordensbod
Arbejdsretten var enig med LO i, at de forkerte indberetninger måtte koste en bod for ‎virksomhederne.‎

For it-virksomheden blev boden fastsat til 30.000 kr., og Arbejdsretten henviste til, at ‎fejlen primært bestod i manglende effektiv intern kontrol. For bilforhandlervirksomheden ‎blev boden fastsat til 5.000 kr. Arbejdsretten henviste her til, at fejlen dels bestod i ‎manglende intern kontrol og dels misforståelser i kommunikationen mellem ‎virksomheden og fondens administration.‎

I begge tilfælde fandt Arbejdsretten derfor, at der skulle betales en ordensbod – og for ‎bilforhandlervirksomheden en meget mild bod pga. de særligt undskyldelige ‎omstændigheder, der forelå.

Norrbom Vinding bemærker

  • at sagen viser, at Arbejdsretten tager hensyn til fejlens karakter, herunder hvor ‎undskyldelig fejlen har været, når der udmåles bod i denne type sager.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet