Medarbejderens eller arbejdsgiverens opsigelse?

En medarbejder kunne ikke anses for selv at have opsagt sin stilling, og arbejdsgiveren skulle i stedet anses for at have afskediget medarbejderen. 

Skrevet af

Når opsigelser afgives mundtligt, opstår der sommetider uenighed om, hvilken part i ansættelsesforholdet der har afgivet opsigelsen. Det kan potentielt være et spørgsmål af stor økonomisk betydning. I denne sag skulle Afskedigelsesnævnet tage stilling til, om en medarbejder havde opsagt sit ansættelsesforhold, eller om arbejdsgiveren i stedet skulle anses for at have afskediget medarbejderen.

Sagen handlede om en medarbejder hos en vaskerivirksomhed. Medarbejderen blev oprindeligt ansat som vaskeriassistent, men blev senere forfremmet til 1. dame, hvilket indebar lederansvar.

Medarbejderen henvendte sig til sin leder og spurgte om mulighederne for at vende tilbage til en stilling som vaskeriassistent. På et nyt møde 14 dage senere underskrev medarbejderen sin egen opsigelse, der var udarbejdet af vaskeriets ledelse, hvoraf fremgik, at hun opsagde sin stilling som 1. dame. Samme dag blev der afholdt et personalemøde, hvor lederen orienterede om, at medarbejderen havde sagt op, og at der var udnævnt en ny 1. dame.

Dagen efter gik medarbejderen til sin faglige organisation, som samme dag henvendte sig til vaskeriet og bestred, at medarbejderen selv havde sagt op. Derudover mente de ikke, at en afskedigelse af medarbejderen var saglig. Efter lokalforhandling og mæglingsmøde, hvor enighed ikke kunne opnås, blev sagen indbragt for Afskedigelsesnævnet.

Under sagen henviste vaskeriet bl.a. til, at medarbejderen selv havde sagt sin stilling op ved at tilkendegive, at hun ikke længere ville varetage stillingen som 1. dame, og at den skriftlige opsigelse blot bekræftede dette. Selv hvis der var tale om en afskedigelse, var der rimelig grund hertil, da vaskeriet havde vurderet, at medarbejderen ikke ville kunne fungere som vaskeriassistent under en ny 1. dame, når hun tidligere selv havde varetaget den funktion.

Medarbejderen havde ikke opsagt sin stilling
Under sagen for Afskedigelsesnævnet rejste vaskeriet flere formelle indsigelser, men de blev afvist af opmanden, og Afskedigelsesnævnet prøvede derefter sagens materielle spørgsmål.

Parterne var uenige om, hvad der var sagt under mødet den 19. februar, men opmanden lagde til grund, at medarbejderen havde opfattet mødet som en drøftelse af, at hun gerne ville slippe for funktionen som 1. dame, og lederen havde formentlig opfattet situationen sådan, at medarbejderen kun ville fortsætte i vaskeriet, hvis dette ønske kunne opfyldes.

Opmanden fandt under disse omstændigheder, at vaskeriet måtte pålægges bevisbyrden for, at medarbejderen mundtligt havde opsagt sin stilling bindende på mødet den 19. februar, og den var ikke løftet. Opmanden lagde vægt på, at vaskeriets fremgangsmåde var usædvanlig, fordi de valgte ensidigt at udarbejde medarbejderens egen opsigelse, som medarbejderen derefter underskrev uden forvarsel herom. I stedet kunne de have bedt medarbejderen om at bekræfte hendes opsigelse på skrift.

Forholdet skulle derfor sidestilles med en afskedigelse fra vaskeriets side, og opmanden fandt, at afskedigelsen ikke var rimeligt begrundet. Som begrundelse henviste opmanden til, at lederen havde lovet at undersøge muligheden for ændring af arbejdsopgaverne, og desuden havde vaskeriet ansat en ny vaskeriassistent i perioden mellem den 19. februar og den 4. marts. Der havde derfor været en ledig stilling, som medarbejderen kunne have varetaget. Vaskeriet burde desuden have drøftet spørgsmålet om, hvorvidt hun ville kunne indordne sig som vaskeriassistent under en ny 1. dame, med medarbejderen, inden de udelukkede omplacering med den begrundelse. 

Norrbom Vinding bemærker:

Afgørelsen er et eksempel på, at det påhviler arbejdsgiver at godtgøre, at en medarbejder mundtligt med bindende virkning har opsagt sit ansættelsesforhold i en situation, hvor medarbejderen efterfølgende underskriver en egen opsigelse udarbejdet af arbejdsgiveren. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.