Skrevet af
Manglende ansættelse – hvad skal det koste?
En gravid ansøger til en stilling som studentermedhjælper blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr. for manglende ansættelse i strid med ligebehandlingsloven.
Skrevet af
Forfattere
Ifølge ligebehandlingsloven skal en arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser, herunder må arbejdsgivere ikke udsætte en ansøger for mindre gunstig behandling på grund af graviditet. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet bl.a. tage stilling til størrelsen på en godtgørelse i forbindelse med en sag, hvor en ansøger til en stilling som studentermedhjælper havde fået afslag på ansættelse efter at have oplyst virksomheden om, at hun var gravid og derfor ville skulle holde barselsorlov.
Sagen handlede om en kvinde, der bl.a. deltog i et rekrutteringsforløb vedrørende en stilling som studentermedhjælper i en virksomhed. Få dage efter, at den kvindelige ansøger havde været til samtale vedrørende stillingen, oplyste hun pr. sms virksomheden om, at hun var gravid, og at der derfor var udsigt til, at hun skulle afholde barselsorlov. Hun oplyste samtidig, at hun fortsat var interesseret i stillingen.
Virksomheden svarede pr. sms, at de ønskede en student, der kunne være hos virksomheden i hvert fald et par sammenhængende år, og at det ikke var praktisk at skulle finde en vikar allerede efter et halvt år. Virksomheden opfordrede derfor den kvindelige ansøger til at søge en stilling hos virksomheden efter endt barsel.
Den kvindelige ansøger indgav herefter klage til Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, idet afslaget på stillingen var begrundet i hendes graviditet. Den kvindelige ansøger gjorde i den forbindelse gældende, at hun havde krav på en godtgørelse svarende til 6 måneders løn – svarende til lønnen fra en mulig tiltrædelsesdato og frem til hendes terminsmåned – med procesrente fra indgivelsen af klagen til Ligebehandlingsnævnet.
Virksomheden gjorde heroverfor gældende, at en eventuel godtgørelse i overensstemmelse med fast praksis for manglende ansættelse i strid med ligebehandlingsloven maksimalt skulle fastsættes til 25.000 kr., samt at en eventuel godtgørelse skulle fastsætte under hensyntagen til, at der var tale om en stilling som studentermedhjælper – og ikke en fuldtidsstilling. Herudover gjorde virksomheden gældende, at der ikke var hjemmel til at tilkende procesrente i sager indbragt for Ligebehandlingsnævnet.
Halvdelen af en fuldtidsstilling
Under henvisning til parternes sms-korrespondance fandt Ligebehandlingsnævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den kvindelige ansøger var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, samt at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet fastsatte herefter godtgørelsens størrelse til 12.500 kr. og henviste i den forbindelse til praksis og sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
I forhold til spørgsmålet om procesrente bemærkede Ligebehandlingsnævnet, at der efter Ligebehandlingsnævnets faste praksis tilkendes procesrente, hvis klager har nedlagt en beløbsmæssig påstand om en godtgørelse over for nævnet. Da den kvindelige ansøger havde gjort dette i sin klage til Ligebehandlingsnævnet, blev hun tilkendt procesrente fra tidspunktet, hvor klagen var blevet modtaget i nævnet.
Norrbom Vinding bemærker:
Afgørelsen illustrerer, at godtgørelsesniveauet for manglende ansættelse i strid med ligebehandlingsloven efter fast praksis som udgangspunkt fastsættes til 25.000 kr., men at der ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse tages hensyn til sagens konkrete omstændigheder, herunder om der er tale om en stilling på deltid.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere