Coronoravirus - Lovforslag om whistleblower­ordning for COVID-19 kompensations­ordninger

Regeringen fremsatte tirsdag forslag om indførelse af en whistleblowerordning for de kompensationsordninger, der er sat i værk som følge af COVID-19.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Lovforslaget om whistleblowerordningen udspringer af den politiske aftale om hurtig og sikker udbetaling af kompensation som følge af COVID-19, hvor whistleblowerordningen er et blandt flere initiativer, der har til formål at bekæmpe svindel med kompensationsordningerne.

Lovforslaget forventes at blive vedtaget den 4. juni 2020 og vil give medarbejdere, virksomhedere og organisationer mv. mulighed for til Erhvervsstyrelsen anonymt at indberette oplysninger om mistanke af svindel med kompensationsordninger.

Anmeldelse vil skulle foregå ved brug af NemID, og vil derfor ikke være anonym over for Erhvervsstyrelsens medarbejdere eller andre offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen udveksler oplysninger med til brug for behandling af anmeldelsen.

Ordninger af denne type er dog en sjældenhed, da det normalt ikke er muligt at kræve anonymitet ved henvendelse til offentlige myndigheder, da den anmeldte typisk vil have ret til indsigt i oplysninger om sig selv – og dermed om anmelderen.

Fravigelse af forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesloven
Erhvervsministeriet har imidlertid med lovforslaget undtaget ordningen fra en række af de almindelige regler om ret til indsigt mv., da det vurderes påkrævet i den aktuelle situation, hvor der foretages udbetaling af meget store beløb for dermed at sikre, at fx medarbejdere ikke kan identificeres, hvis de vælger at indberette oplysninger om deres arbejdsgivere.

Derudover indebærer lovforslaget, at Erhvervsstyrelsens medarbejdere får en særlig tavshedspligt over for oplysningerne omfattet af ordningen.

Dette betyder også, at en række forvaltningsretlige regler om bl.a. partsaktindsigt og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder ikke finde anvendelse på disse sager, hvis lovforslaget vedtages.

Dertil kommer, at Erhvervsstyrelsen kan undlade at foretage partshøring om modtagelsen af en henvendelse, hvis hensynet til kontrol og retshåndhævelse taler imod en sådan høring.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet