Lørdag er hviledag

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige en idrætslærer, der på grund af sin religiøse overbevisning ikke ville deltage i et åbent-hus arrangement, der blev afholdt på en lørdag.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle sine medarbejdere på grund af religiøs overbevisning. Hvis en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, stiller en medarbejder af en bestemt religiøs overbevisning ringere end andre medarbejdere, kan der være tale om indirekte forskelsbehandling, hvis ikke bestemmelsen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om særligt den sidste betingelse var opfyldt.

Sagen handlede om en idrætslærer, som var Syvendedags Adventist. Ifølge Syvendedags Adventist kirken betragtes lørdagen som ugens syvende dag, og denne dag helligholdes som en sabbatdag – man holder altså fri. Idrætslæreren blev bedt om at møde til et åbent-hus arrangement på en lørdag. Idrætslæreren havde tidligere været fritaget for at deltage til åbent-hus arrangementer, men da idræt nu blev udbudt som studieretningsfag, fastholdt arbejdsgiveren, at idrætslæreren skulle deltage.

Kort før arrangementet afviste idrætslæreren i en e-mail at deltage. Dagen før åbent-hus arrangementet sendte idrætslæreren desuden en detaljeret plan til sin nærmeste leder, der beskrev hvordan idrætsundervisningen til arrangementet skulle forløbe.

Da idrætslæreren udeblev fra åbent-hus arrangementet, blev han opsagt, og sagen endte for Ligebehandlingsnævnet.

Hensigtsmæssigt, men ikke nødvendigt
Ligebehandlingsnævnet fandt, at kravet om deltagelse i åbent-hus arrangementet tilsyneladende var et neutralt krav, men at kravet stillede idrætslæreren ringere på grund af hans religiøse overbevisning. Nævnet fandt også, at kravet om deltagelse var objektivt begrundet i et legitimt formål.

Idrætslæreren var den eneste faglærer i idræt, og derfor var det hensigtsmæssigt, at idrætslæreren deltog i åbent-hus arrangementet, da idræt blev udbudt som studieretningsfag.

Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke indgået i en dialog med idrætslæreren om alternative løsninger, og arbejdsgiveren havde desuden ikke godtgjort, at det ikke var muligt at få en anden medarbejder til at afløse. Dermed var bevisbyrden for, at kravet også var nødvendigt, ikke løftet.

Idrætslæreren fik tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Ligebehandlingsnævnet også har truffet afgørelse i en lignende sag, hvor vores omtale kan læses her, og hvor nævnet også fandt, at betingelsen om nødvendighed i forhold til et krav om at deltage i arbejdspladsens arrangementer ikke var opfyldt, og
  • at det i begge sager var udslagsgivende, at arbejdsgiveren ikke havde indgået i en forudgående dialog om alternative løsninger med den pågældende medarbejder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet