U

Viden

Nyheder

Specialerhidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

Konkret undersøgelsespligt ved ukonkrete oplysninger?

Det var ikke sagligt at afskedige to skoleledere for at tilsidesætte deres undersøgelses- og indberetningspligt på baggrund af en sag, hvor de havde modtaget en række henvendelser om en lærervikars muligt grænseoverskridende adfærd overfor elever på skolen.

Skrevet af

Skoleledere er forpligtet til at sikre et trygt og forsvarligt undervisningsmiljø og er samtidig underlagt en undersøgelses- og indberetningspligt, hvis de får kendskab til eller begrundet mistanke om, at en elev er udsat for overgreb. I denne afskedigelsesnævnssag skulle opmanden tage stilling til, om det var sagligt at afskedige to skoleledere for tjenestelig forsømmelse på grund af tilsidesættelse af undersøgelses- og indberetningspligten.

Sagen handlede om to skoleledere, som over en periode på knap et år modtog flere henvendelser om en lærervikars muligt upassende og/eller grænseoverskridende adfærd overfor elever på skolen. Skolelederne håndterede løbende disse henvendelser og havde i forbindelse med den første henvendelse blandt andet iværksat, at der blev talt med den elev, som angiveligt var blevet udsat for en upassende berøring, hvilket den pågældende elev dog benægtede.

Skolen endte efter yderligere henvendelser om andre episoder med at afskedige lærervikaren, på baggrund af en ny henvendelse om lærervikarens upassende kontakt til en elev.

Efter ansættelsens ophør blev lærervikaren sigtet for seksuelle overgreb mod en elev, som angiveligt havde fundet sted under lærervikarens ansættelse på skolen. Sigtelsen blev senere frafaldet.

Der blev i forbindelse med sagen gennemført en advokatundersøgelse, hvori det pågældende advokatfirma konkluderede, at begge skoleledere havde tilsidesat deres undersøgelses- og indberetningspligt i forhold til lærervikaren ved ikke at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser af de gentagne henvendelser om lærervikarens adfærd.

På baggrund af advokatundersøgelsen blev skolelederne opsagt.

Skolelederne anlagde herefter en sag ved faglig voldgift med påstand om, at afskedigelserne var usaglige, da de havde handlet korrekt i deres håndtering af lærervikaren i forhold til de oplysninger, der var blevet forelagt dem.

Uberettiget afskedigelse
Opmanden bemærkede indledningsvis, at skoleledernes handlinger skulle vurderes ud fra de oplysninger, de havde på det tidspunkt, og inden for det faglige og ledelsesmæssige skøn, som skolelederne var tillagt.

Opmanden fandt, at de modtagne oplysninger om lærervikarens adfærd var fragmenterede, episodiske og at nogen af anklagerne blev trukket tilbage. Det kunne samtidig lægges til grund, at skolelederne ikke under lærervikarens ansættelse havde haft konkret viden om de seksuelle krænkelser, som angiveligt var blevet begået af lærervikaren. De oplysninger, der var fremkommet under advokatundersøgelsen, gav ikke anledning til en anden vurdering, da opmanden fandt, at de ikke var af konkret karakter og i øvrigt ikke nødvendigvis var tidsfæstede.

Henset til, at skolelederne løbende havde reageret på de enkelte henvendelser ud fra den viden, de havde på tidspunktet, fandt opmanden, at de to skoleledere havde handlet inden for rammerne af deres faglige og ledelsesmæssige skøn.

Afskedigelserne var derfor uberettigede, og begge skoleledere blev tildelt en godtgørelse på 12 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker:

Når en skole modtager oplysninger om, at et barn muligt bliver udsat for seksuelle krænkelser, skal skoleledelsen foretage en svær afvejning mellem flere tungtvejende hensyn, herunder navnlig hensynet til barnet, der skal sikres mod overgreb, og hensynet til medarbejderen, der skal sikres mod urigtige beskyldninger. Sagen viser, at skoleledelsens undersøgelses- og indberetningspligt skal vurderes konkret på baggrund af den viden, som skoleledelsen havde på det relevante tidspunkt, og at skoleledelsen her har et vist fagligt og ledelsesmæssigt skøn.

I forhold til godtgørelsesniveauet i sagen bemærkes det, at godtgørelserne til skolelederne blev udmålt til det maksimale efter overenskomsten – 12 måneder – hvilket er usædvanligt i sådanne sager. Opmanden har dog ikke i kendelsen knyttet uddybende bemærkninger til baggrunden for, at godtgørelserne blev udmålt i den høje ende af skalaen. Man kan dog heller ikke læse af gengivelsen af procedurerne i kendelsen, om der blev gjort indsigelse mod selve godtgørelsesudmålingen, hvilket muligt kan være baggrunden for det.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.