Kønsbalanceloven er trådt i kraft

Folketinget vedtog kort før jul et lovforslag, der har til formål at sikre en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen af større børsnoterede selskaber.

Skrevet af

Loven, der har fået navnet “kønsbalanceloven”, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Kønsbalanceloven finder anvendelse for børsnoterede aktieselskaber med undtagelse af selskaber, der har færre end 250 medarbejdere, og som i et regnskabsår ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på 43 mio. euro. Selskaber, der er omfattet af kønsbalancelovens regler, er undtaget fra reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i selskabsloven og lovgivning for finansielle virksomheder.

Måltal
Med kønsbalanceloven indføres et mål for de omfattede selskaber om, at andelen af personer fra det underrepræsenterede køn i bestyrelsen skal udgøre 40 % (eller det tal tættest på 40 %, der kan rammes afhængig af antallet af bestyrelsesmedlemmer, som samtidig er under 49 %). Måltallet vil finde anvendelse for både generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelsen, men opfyldelsen måles for hver gruppe for sig. Reglerne gælder tilsvarende for selskaber med tilsynsråd.

Foranstaltninger
Hvis selskabet ikke senest den 30. juni 2026 har opnået en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsens medlemmer, som defineret i loven, skal der fastsættes en proces eller justeres i en eksisterende proces for udvælgelse til indstilling til valg af kandidater til bestyrelsen. Der skal være tale om klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier til brug for en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer i forbindelse med udvælgelse.

Er to kandidater af hver sit køn lige kvalificerede, skal kandidaten fra det underrepræsenterede køn gives fortrinsstilling, når det skal besluttes, hvilke kandidater der skal indstilles til valg, hvis der ikke er tungtvejende retlige grunde, som taler for kandidaten af det overrepræsenterede køn.

Forpligtelserne påhviler bestyrelsen, når der er tale om generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, og valgudvalget eller den udpegningsberettigede, når der er tale om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

De næste ledelsesniveauer
Selskaberne omfattet af loven skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer under bestyrelsen/tilsynsrådet, hvis der ikke er en ligelige kønsfordeling. Derudover skal bestyrelsen udarbejde en politik med henblik på at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

Sanktioner
Ved overtrædelse af lovens centrale bestemmelser, som fx manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer eller undladelse af at iværksætte foranstaltninger i forbindelse med valg til bestyrelsen, kan der pålægges bødestraf.

Derudover vil en fravalgt kandidat fra det underrepræsenterede køn kunne anlægge sag ved domstolene med henblik på prøvelse af, hvorvidt bestyrelsen har iagttaget sine forpligtelser til at iværksætte foranstaltninger efter loven ved indstilling af kandidater. Hvis det ikke er tilfældet, kan kandidaten tilkendes en godtgørelse. Domstolene vil kunne annullere udpegning af et medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen, hvis valgudvalget ikke kan bevise, at de har iagttaget forpligtelserne.

Rapportering
Selskaber omfattet af kønsbalanceloven skal redegøre for kønsfordelingen i det øverste ledelsesorgan og blandt medlemmerne i direktionen. Det følger af en ny bestemmelse til årsregnskabsloven. Hvis måltallene ikke er nået den 30. juni 2026, skal selskabet rapportere herom og give en begrundelse herfor. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen årligt offentliggøre en liste over de selskaber, som har nået målet om en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan.

Ikrafttræden
Kønsbalanceloven er trådt i kraft den 28. december 2024 med virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2025 og senere. Første gang måltal opstilles, vil tidshorisonten for den forventede opfyldelse skulle være 30. juni 2026 eller tidligere. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.