Juristen med fortrinsadgang

Det udgjorde ikke forskelsbehandling som følge af handicap, at en jurist med Aspergers syndrom fik afslag på ansættelse.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Sagen handlede om en jurist, der led af Aspergers syndrom, som søgte en stilling i en kommune. Han fik afslag på stillingen blandt andet under henvisning til, at jobbet ville have svært ved at leve op til den grad af forudsigelighed, som han havde givet udtryk for, passede ham bedst. Ligebehandlingsnævnet skulle derfor tage stilling til, om juristen led af et handicap, og om afslaget havde haft sammenhæng med det mulige handicap.

Juristen søgte stillingen med fortrinsadgang efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv på det offentlige arbejdsmarked. Han blev derefter indkaldt til en ansættelsessamtale. Dagen efter samtalen modtog han dog et afslag pr. mail.

Af mailen fremgik, at han ikke blev tilbudt stillingen, da kommunen ikke mente, at han besad den nødvendige relevante erfaring, som stillingen krævede, og at der ikke var et match mellem hans fagprofil og den efterspurgte jobprofil. Derudover fremgik det af afslaget, at jobbet: ”vil forventeligt have svært ved at leve op til en vis grad af forudsigelighed, som du har givet udtryk for passer bedst for dig.”

På juristens foranledning uddybede kommunen afslaget over for både juristen og dennes jobcenter. Kommunen skrev, at juristens kvalifikationer ikke matchede de fire øvriges, der havde været til samtale, som alle havde en mere relevant og specifik sundhedsfaglig viden, de kunne inddrage i stillingen. Spørgsmålet om behov for forudsigelighed havde ikke været en væsentlig del af ansættelsesudvalgets overvejelser.

I overensstemmelse med bekendtgørelsen indledte kommunen og en handicapkonsulent derefter forhandlinger om årsagen til, at juristen ikke blev tilbudt stillingen.

Forhandlingen med handicapkonsulenten førte til, at han ikke fik jobbet, og juristen klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling som følge af handicap. Han fremsendte i den forbindelse et journalnotat fra en psykolog om, at han led af Aspergers syndrom, og en erklæring fra sin bopælskommune om, at han var omfattet af lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Handicap eller ej
Juristen gjorde for Ligebehandlingsnævnet gældende, at der ikke var blevet gennemført en reel samtale, men blot en række spørgsmål fra en interviewer. Intervieweren blev ved med at spørge til udfordringerne ved hans Aspergers syndrom. Juristen mente derfor, at han var blevet vurderet på baggrund af diagnosen og ikke på forløbet af jobsamtalen og hans erfaring.

Kommunen gjorde gældende, at der havde været indkaldt fire andre til samtale, og at de alle var blevet interviewet ud fra den samme interviewguide. Intervieweren havde lyttet til juristens beskrivelse af sig selv og hans redegørelse for hans erfaring. Juristen blev ikke tilbudt stillingen, fordi hans kvalifikationer ikke matchede kommunens specifikke ønsker sammenlignet med de øvrige ansøgere.

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at uanset om juristen måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, havde han ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på en sammenhæng mellem afslaget på ansættelse og et muligt handicap.

Kommunen blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at fortrinsadgangen for handicappede medfører en ret til at komme til samtale samt en redegørelses- og forhandlingspligt for arbejdsgiveren i forhold til jobcentret, hvis ansøgeren fravælges, men at ansøgere med fortrinsadgang alene har ret til at blive ansat i stillingen, såfremt de er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, og
  • at afgørelsen illustrerer, at det er ansøgeren, der skal påvise faktiske omstændigheder, der tyder på en sammenhæng mellem et eventuelt handicap og afslaget på ansættelse, og at dette også gælder i forhold til ansøgere med fortrinsadgang.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet