Ingen fjendtlig retorik

En pædagog af serbisk oprindelse havde ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at det skyldtes race eller etnisk oprindelse, da hun ikke blev tilbudt ansættelse.

Norrbom_Christian_10_WEB.jpg

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på en medarbejders race eller etiske oprindelse i forbindelse med bl.a. ansættelse. Der gælder delt bevisbyrde, så medarbejderen har bevisbyrden for at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om en pædagog havde løftet denne bevisbyrde.

Sagen handlede om en pædagog af serbisk oprindelse, som var ansat i en tidsbegrænset stilling hos en selvejende institution. Omkring udløbet af medarbejderens tidsbegrænsede ansættelse foretog institutionen en personalerokade, og der opstod i den forbindelse behov for at ansætte en yderligere pædagog. Medarbejderen af serbisk oprindelse blev ikke tilbudt stillingen. Ifølge medarbejderens forklaring havde hun imidlertid fået at vide, at hun ville blive taget i betragtning ved en personalerokade.

Medarbejderen mente, at det var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnicitet, at hun efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse ikke var blevet tilbudt fastansættelse som pædagog, og hun klagede til Ligebehandlingsnævnet. Her anførte medarbejderen bl.a., at der i institutionen generelt var en fjendtlig retorik om andre etniciteter, samt at institutionen kun ville ansætte etniske danskere i pædagogstillinger.

Ikke påvist faktiske omstændigheder
Den selvejende institution anførte for Ligebehandlingsnævnet, at klager ikke på noget tidspunkt var blevet lovet fastansættelse. Beslutningen om ikke at fastansætte klager var alene begrundet i, at institutionen havde fundet en anden kandidat, som var bedre egnet til stillingen. Institutionen bemærkede endvidere, at syv af institutionens 27 ansatte var af anden etnisk oprindelse end dansk.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der i sagen ikke var fremlagt oplysninger, der tydede på, at den selvejende institution havde lagt vægt på klagers race eller etniske oprindelse, da stillingen var tilbudt en anden.

Da der ikke i øvrigt var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at institutionen havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, fik medarbejderen ikke medhold i sin klage.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at en medarbejder skal kunne påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at denne har været udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, og
  • at hvis der er faktiske omstændigheder, der peger i retning af, at afslaget har været sagligt begrundet, kan det være vanskeligt for den pågældende medarbejder at løfte sin del af bevisbyrden.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet