Ingen digitalisering på deltid

Det var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, at en ansøger, der var bevilliget fleksjob, fik afslag på stillingen som digitaliseringskonsulent.

Skrevet af

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse på grund af handicap. Arbejdsgiveren er derimod forpligtet til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse. Dog ikke, hvis sådanne foranstaltninger vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.

I denne sag havde en kvinde fået bevilliget fleksjob, idet hun pga. af senfølgerne fra en hjernerystelse bl.a. ikke kunne arbejde mere end 16 timer om ugen. Kvinden klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune, der havde givet hende afslag på hendes ansøgning til en stilling som digitaliseringskonsulent i kommunen, under henvisning til, at der var tale om en stilling på 37 timer, og at det var ikke foreneligt med stillingen, at nedsætte den til 16 timer om ugen.

For Ligebehandlingsnævnet gjorde kvinden gældende, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling pga. handicap. Hun opfyldte alle krav til stillingen, bl.a. havde hun tidligere erfaring med de opgaver, digitaliseringskonsulenten skulle løse, og kommunen havde endda på sin hjemmeside brugt videoguides, som var udviklet af hende. Kvinden gjorde endvidere gældende, at kommunen ikke havde dokumenteret, hvorfor det ikke var muligt at ansætte en anden person i stillingen til de resterende 21 timer om ugen.

Kommunen gjorde heroverfor gældende, at en tilpasning af stillingen til deltid ville medføre en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde for de øvrige medarbejdere. Hvis der skulle ansattes en yderligere person i en deltidsstilling, ville arbejdet forbundet med ledelse af medarbejderne og administrationen heraf være for ressourcetungt, ligesom der ikke var tilstrækkeligt med kontorpladser til flere medarbejdere i afdelingen.

Behov for nærmere undersøgelse
Ligebehandlingsnævnet slog indledningsvis fast, at kvinden led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Herfra var nævnsmedlemmerne imidlertid ikke helt enige. To medlemmer fandt, at kommunen ikke havde levet op til sin tilpasningsforpligtelse, idet kommunen hverken havde indkaldt kvinden til samtale eller nærmere undersøgt, før afslaget blev givet, om det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at dele stillingen op mellem kvinden og en anden medarbejder.

Det sidste medlem af nævnet fandt derimod ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, hvorvidt stillingen kunne varetages på 16 timer om ugen. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af mulighederne for at finde andre medarbejdere, som ville være interesserede i at varetage stillingen på deltid og dermed dele den med kvinden.

Samlet set fik kvinden medhold i, at kommunen ikke havde levet op til sin tilpasningsforpligtelse. Kvinden blev herefter tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Norrbom Vinding bemærker:

Afgørelsen illustrerer, at arbejdsgivers forpligtelse til at overveje og eventuel iværksætte foranstaltninger over for personer med handicap ikke kun omfatter medarbejdere, der allerede er ansat, men også ansøgere, når der er tale om at give vedkommende adgang til beskæftigelse.

Hvis arbejdsgiver ikke ønsker at imødekomme en relevant tilpasning af stillingen for en ansøger med handicap, vil arbejdsgiver – som ved tilpasning af stillingen for allerede ansatte medarbejdere med handicap – skulle godtgøre, at tilpasningen ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.