Ikke produktiv i produktionen

Det var i orden af afskedige en deltidssygemeldt laborant, da laborantens hofteproblemer ikke på opsigelsestidspunktet kunne forudses at have lang varighed.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

Hvis en medarbejder mener, at han eller hun er blevet opsagt på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingslovens regler, er der op til medarbejderen at godtgøre, at der foreligger et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på opsigelsestidspunktet. Der skal være tale om en funktionsbegrænsning, som skal være af lang varighed. I denne sag tog Vestre Landsret stilling til, om en laborants hofteproblemer på opsigelsestidspunktet var af en sådan varighed, at det udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Sagen handlede om en laborant ansat i en region. Laboranten arbejdede med produktion af medicin, hvilket blandt andet indebar, at laboranten skulle sidde i samme position i 45 minutter ad gangen op til flere gange om dagen.

Laboranten fik på et tidspunkt hofteproblemer, og det blev aftalt, at hun i perioder var deltidssygemeldt og midlertidigt blev fritaget fra arbejdet i produktionen. Hofteproblemerne blev ikke bedre, og laboranten tilbød at gå ned i tid svarende til den tid, som hun ellers skulle sidde i produktionen. Dette blev afslået, da regionen ønskede, at alle medarbejdere kunne deltage i produktionen.

Det blev drøftet, om der var andre muligheder, fx omplacering eller virksomhedspraktik. Det blev dog ikke til noget, og kort tid herefter blev laboranten opsagt.

Ikke lang varighed
Laboranten mente, at opsigelsen var sket i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, og sagen endte i landsretten. Laboranten mente, at hun led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at regionen ikke havde gjort nok for at forsøge at omplacere hende til en stilling, som hun kunne varetage.

Regionen mente derimod ikke, at laboranten havde et handicap, da hofteproblemerne ikke kunne karakteriseres som en funktionsnedsættelse af lang varighed.

Landsretten bemærkede, at det var laboranten, der havde bevisbyrden for, at hun havde et handicap, og at det var af lang varighed.

Landsretten fastslog, at laboranten havde en relevant funktionsbegrænsning som følge af sine hofteproblemer, men da laborantens læge havde konkluderet, at hun var ”diagnostisk uafklaret”, og at prognosen for bedring var usikker, fandt landsretten, at laboranten ikke havde godtgjort, at funktionsbegrænsningen på opsigelsestidspunktet måtte forudses at være af lang varighed.

Regionen blev derfor, ligesom i byretten, frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen er et eksempel på, at det er medarbejderen, der har bevisbyrden for, at der på afskedigelsestidspunktet er tale om en funktionsbegrænsning af lang varighed, der udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og
  • at det i sagen blev afgørende, at medarbejderen på tidspunktet for opsigelsen endnu ikke havde en diagnose, og at prognosen for varigheden var usikker.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet