Ikke mere italiensk

Det udgjorde ikke forskelsbehandling, at et gymnasium afskedigede en gravid underviser under en sparerunde, bl.a. fordi hendes hovedfag, italiensk, ikke længere blev udbudt.

Norrbomvinding 59132

Bliver en medarbejder afskediget under graviditet, følger det af ligebehandlingsloven, at det påhviler arbejdsgiver at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold. Ligebehandlingsnævnet skulle i denne sag tage stilling til, om afskedigelsen af en gymnasial underviser skyldtes hendes graviditet.

Sagen handlede om en underviser på et gymnasium, hvor der skulle gennemføres en række afskedigelser på grund af besparelseskrav. Samtidig gjorde en gymnasiereform, at der var behov for færre undervisere til bl.a. engelsk.

Underviseren var uddannet med en kandidat i italiensk og sidefag i gymnasierettet engelsk. På grund af lukningen af en sproglig linje udbød gymnasiet ikke længere italiensk, og underviseren havde derfor kun timer i engelsk.

På afskedigelsestidspunktet var underviseren sygemeldt på grund af graviditetsbetinget sygdom, og af samme grund var hendes pædagogikum også blevet også udskudt.

Gymnasiet begrundede afskedigelsen med nødvendige besparelser og lagde ved udvælgelsen af, hvilke undervisere der skulle afskediges, vægt på en række faglige og personlige kriterier; bl.a. undervisernes fagfordeling og deres formelle kompetencer. Ved udvælgelsen af underviseren blev der særligt lagt vægt på, at hun kun underviste i ét af de fag, som hun var uddannet til, da der ikke længere blev tilbudt undervisning i italiensk, samt at hun i modsætning til mange andre engelskundervisere ikke havde fuldført sit pædagogikum.

Underviseren klagede til Ligebehandlingsnævnet, og gjorde først og fremmest gældende, at hun besad lige så gode eller bedre faglige kvalifikationer end flere af de undervisere, som ikke var blevet opsagt. Hun mente derfor, at afskedigelsen skyldtes hendes graviditet. Derudover gjorde hun gældende, at gymnasiet ved at have lagt vægt på, at hun ikke havde gennemført sit pædagogikum, udsatte hende for forskelsbehandling, idet den manglende færdiggørelse af hendes pædagogikum skyldtes det graviditetsbetingede fravær.

Hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling
Underviseren fik ikke medhold.

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at gymnasiet var nødt til at gennemføre besparelser, samt at gymnasiet, ved udvælgelsen af hvilke undervisere der bedst kunne undværes, havde foretaget en samlet vurdering af undervisernes kompetencer, herunder bl.a. fagfordelingen og faglige kompetencer. Gymnasiet havde dermed løftet bevisbyrden for, at der ikke var udøvet direkte forskelsbehandling.

Nævnet bemærkede herefter, at ved at lægge vægt på, at underviseren ikke havde fuldført sit pædagogikum, inddrog gymnasiet et kriterie, som indirekte stillede underviseren ringere end andre medarbejdere som følge af hendes graviditetsbetingede fravær. Ligebehandlingsnævnet fandt dog også, at inddragelsen af dette kriterie var objektivt begrundet i det saglige formål at beholde de mest kvalificerede undervisere. Underviseren var derfor heller ikke blevet udsat for indirekte diskrimination.

På den baggrund frifandt Ligebehandlingsnævnet gymnasiet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at det ikke er i strid med ligebehandlingsloven at afskedige en gravid medarbejder, så længe afskedigelsen hverken er helt eller delvist begrundet i graviditeten, og
  • at afgørelsen derudover tjener til illustration af, at arbejdsgiver i forbindelse med udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der bedst kan undværes, gerne må inddrage kriterier, som stiller en gravid medarbejder ringere end andre medarbejdere, så længe inddragelsen af kriterierne er objektivt begrundet i et sagligt formål.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet