Hverken bedre eller ringere – bare anderledes

LC var berettiget til at indgå overenskomst med en virksomhed på andre vilkår end overenskomsten med FOAS.

Norrbom_Christian_10-NY-WEB[1].jpg

I ethvert aftaleforhold følger der en loyalitetsforpligtelse over for aftaleparten. Dette gælder også for overenskomster mellem organisationer. I denne sag skulle Arbejdsretten vurdere, om det udgjorde et brud på loyalitetsforpligtelsen og dermed et overenskomstbrud, at LC havde indgået en overenskomst med en virksomhed på andre vilkår end dem i overenskomsten mellem LC og Folkeoplysningsorganisationernes Arbejdsgiversamarbejde (FOAS).

LC og FOAS har indgået en overenskomst, der dækker løn- og arbejdsvilkår for lærere og ledere ansat på sprogcentre beskæftiget med danskuddannelse af voksne udlændinge. LC meddelte ved indgåelse af overenskomsten, at de ville forsøge at overenskomstdække andre private aktører, og at disse andre aktører ikke ville få ”billigere” eller ”dårligere” overenskomster end FOAS.

LC indgik efterfølgende overenskomst med en udenforstående virksomhed – men på nogle andre vilkår end overenskomsten med LC og FOAS. Denne overenskomst indeholdt efter FOAS’ opfattelse lempeligere vilkår, der medførte større fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse, som gjorde virksomheden mere konkurrencedygtig end virksomhederne under FOAS overenskomsten. FOAS valgte på den baggrund at anlægge en sag mod LC om brud på parternes overenskomst.

Lempeligere eller bare anderledes?
FOAS gjorde for Arbejdsretten gældende, at indgåelse af overenskomsten stred imod det tilsagn, som LC havde givet, om ikke at indgå overenskomst med andre arbejdsgivere på lempeligere vilkår, og under alle omstændigheder var den nye overenskomst en tilsidesættelse af LC’s loyalitetspligtsforpligtelse.

LC gjorde gældende, at der ikke var nogen aftale om, at LC ikke måtte indgå overenskomster på andre vilkår end dem i FOAS overenskomsten, og at LC hele tiden havde efterlevet princippet om ikke at indgå ”billigere” overenskomster på områder, hvor der allerede var en overenskomst. Efter LC’s opfattelse indeholdt virksomhedens overenskomst andre, men ikke mere fordelagtige vilkår end FOAS’ overenskomst.

Arbejdsretten fandt det godtgjort, at LC havde forpligtet sig til under forhandlingerne at lægge afgørende vægt på, at private aktører ikke fik gunstigere vilkår, men ikke at LC skulle have påtaget sig en specifik forpligtelse til at undlade at indgå overenskomst på mere lempelige vilkår end FOAS-overenskomsten.

Arbejdsretten udtalte, at det var vanskeligt at sammenligne vilkårene i de to overenskomster, men at det som følge af reglerne om arbejdstilrettelæggelse var nærliggende at antage, at virksomhedens overenskomst var mere gunstig for arbejdsgiveren. Der var imidlertid intet grundlag for at antage, at LC ikke havde forsøgt at opnå de bedst mulige vilkår for sine medlemmer, eller at LC ikke havde optrådt loyalt.

På den baggrund frifandt Arbejdsretten LC.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at fagforeninger som udgangspunkt står frit i forhold til arbejdsgiverparten i organisationsoverenskomsten, når den forhandler med udenforstående virksomheder, og at det alt efter omstændighederne kan være nødvendigt og legitimt at indgå en overenskomst på anderledes vilkår, såfremt det ikke sker på en illoyal måde, og
  • at det kræver en specifik aftale i overenskomsten eller på anden vis, hvis fagforeningen skal have påtaget sig en mere omfattende forpligtelse i forhold til at indgå overenskomster med andre virksomheder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet