Hvem havde ansvaret for træskoene og det glatte underlag?

En medarbejder, der blev udsat for en arbejdsskade under arbejdsudleje havde hverken krav på erstatning fra den virksomhed han var udlejet til, eller den virksomhed han udførte arbejdsopgaven for, da skaden skete.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgivere skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvis en medarbejder pådrager sig en arbejdsskade, og arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter loven, kan arbejdsgiveren blive erstatningsansvarlig. Men hvem har ansvaret, hvis medarbejderen kommer til skade, mens medarbejderen er udlejet til en anden virksomhed? Det skulle landsretten tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en chauffør, der var ansat hos en vognmand, der indgik en aftale med en virksomhed om, at virksomheden lejede en lastbil med chauffør til at udføre transportopgaver for en ikke nærmere fastlagt periode. Virksomheden havde bl.a. en aftale om levering af betonelementer til en entreprenørvirksomhed. I forbindelse med levering af disse betonelementer pådrog chaufføren sig en arbejdsskade, da han steg ud af sin lastbil iført træsko uden hælkappe, og faldt på en glat betonplade, der var støbt af entreprenørvirksomheden.

Chaufføren gjorde gældende, at arbejdsstedet ikke var indrettet forsvarligt, da betonunderlaget var meget glat, og at der ikke var givet den fornødne instruktion om de sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse. Chaufføren anlagde på denne baggrund sag mod både den virksomhed, han var udlejet til, og entreprenørvirksomheden med krav om erstatning.

Over for virksomheden, der havde lejet chaufføren, gjorde chaufføren gældende, at arbejdsgiverforpligtelsen var overgået fra vognmanden til virksomheden, da chaufførens kørsel blev udført i virksomhedens interesse, og da chaufførens kørsel udelukkende blev tilrettelagt og planlagt af virksomheden i lejeperioden.

I forhold til entreprenørvirksomheden gjorde chaufføren gældende, at entreprenørvirksomheden havde handlet erstatningspådragende, da det ikke var sikret, at betonunderlaget ikke var glat forud for chaufførens ankomst, og da chaufføren ikke var blevet advaret herom.

Var pligterne efter arbejdsmiljølovgivningen overgået?
I forhold til den virksomhed, der havde lejet chaufføren, fandt landsretten, at virksomheden ikke havde en sådan instruktionsbeføjelse, at virksomheden kunne anses som arbejdsgiver for chaufføren. Dette skyldtes, at chaufføren ikke indgik i virksomhedens drift på samme måde som virksomhedens øvrige medarbejdere.

Landsretten lagde i denne forbindelse vægt på, at aftalen mellem vognmanden og virksomheden angik sædvanlige transportopgaver i kortvarige spidsbelastningsperioder, der blev afregnet på opgavebasis. Herudover blev chaufføren under hele forløbet aflønnet af vognmanden uanset antallet af kørselsopgaver for virksomheden. Det var samtidig vognmanden, der skulle finde alternative opgaver til chaufføren, hvis virksomhedens kørselsbehov ikke kunne udfylde chaufførens ugentlige arbejdstid.

Det kunne ikke føre til et andet resultat end, at det var virksomheden, der anviste chaufføren de konkrete kørselsopgaver, og virksomheden der instruerede i, hvordan af- og pålæsning skulle ske, så varerne ikke tog skade.

I forhold til entreprenørvirksomheden blev denne også frifundet for erstatningskravet, da entreprenørvirksomhedens medarbejdere på dagen for ulykken i videst muligt omfang havde fjernet vand fra betonpladen, og flere gange havde advaret chaufføren mod at bruge træsko, da betonpladen var glat. Herudover lagde retten vægt på, at chaufføren var erfaren, og havde udført tilsvarende opgaver flere gange tidligere.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at det afgørende ved vurderingen af, om en virksomhed, der lejer en medarbejder fra en anden virksomhed, har en forpligtelse efter arbejdsmiljølovgivningen, som udgangspunkt er, om virksomheden råder over medarbejderen på en sådan måde, at virksomheden kan anses som den reelle arbejdsgiver.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet