Hvad er et vikarbureau? (Vol. 2)

Et vikarbureau beskæftiger sig alene med udsendelse af vikarer til brugervirksomheder. Det bekræftede opmændene i denne faglige voldgift.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Vikardirektivet fastsætter en række rettigheder og forpligtelser i forbindelse med beskæftigelse af vikarer. Det samme gør flere kollektive overenskomster, herunder overenskomsten mellem CO-industri og Dansk Industri (DI). I 2017 tog en faglig voldgift stilling til, at kun egentlige vikarbureauer forpligtes af disse regler. Nu har en faglig voldgift igen taget stilling til spørgsmålet om afgrænsningen af dækningsområdet for vikarbureauer.

I 2011 indgik DI og CO-industri en aftale om implementering af vikardirektivet. Parterne blev herved enige om, at overenskomstens eksisterende regler i vikarprotokollatet var tilstrækkelige til at efterleve direktivets bestemmelser. Med implementeringsaftalen indførtes en definition af et vikarbureau, hvilket vikarprotokollatet ikke indeholdt.

I nærværende sag påstod CO-industri, at vikarprotokollatet omfattede enhver form for udsendelse af arbejdskraft, i det omfang ledelsesretten tilkom brugervirksomheden. CO-industri gjorde gældende, at protokollatet efter parternes fælles forståelse ikke var begrænset til kun at omfatte vikarbureauer, og at der siden den faglige voldgift i 2017 var fremkommet yderligere skriftlige fortolkningsbidrag til støtte for denne forståelse.

Efter DI’s opfattelse var anvendelsesområdet for vikarprotokollatet derimod begrænset i overensstemmelse med den klare ordlyd af de definitioner, parterne ved implementeringsaftalen havde aftalt. DI henviste endvidere til, at spørgsmålet tidligere var blevet endeligt afgjort ved en kendelse i 2017.

Retskraft
Sagen var så vigtig, at den blev afgjort af hele tre opmænd. Opmændene fandt, at de definitioner, som var angivet i implementeringsaftalen – henset til sammenhængen mellem protokollatet og implementeringsaftalen – måtte anses for et udtryk for parternes fælles forståelse af udtrykkene i protokollatet.

Da der ved kendelsen fra 2017 var blevet taget principiel stilling til vikarprotokollatets dækningsområde, ville en ændring af fortolkningen heraf forudsætte en påvisning af nye og væsentlige oplysninger om fx parternes fælles forståelse.

Opmændene fandt ikke nogen holdepunkter for en anden forståelse – heller ikke i form af de nye skriftlige oplysninger. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte eller modificere den fortolkning af vikarprotokollatets dækningsområde, som fremgik af kendelsen fra 2017.

Opmændene fandt derfor, at vikarprotokollatet i overensstemmelse med sin titel og ordlyd alene finder anvendelse for egentlige vikarbureauer.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at en ændring af en allerede fastlagt afklaring af en fortolkningstvist som altovervejende hovedregel forudsætter, at den overenskomstpart, der påberåber sig en anden fortolkning, er i stand til at påvise nye og væsentlige oplysninger.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet