Hus forbi

Arbejdsretten har afgjort, at nogle konfliktvarsler var ulovlige, da arbejdet måtte anses for at være dækket af en overenskomst.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Det er et grundlæggende arbejdsretligt princip, at der ikke kan iværksættes konflikt til støtte for et krav om overenskomst, hvis arbejdet allerede er overenskomstdækket. I denne sag skulle Arbejdsretten tage stilling til lovligheden af nogle konfliktvarsler rettet mod en koncern, hvor i hvert fald nogle af selskaberne i forvejen havde overenskomst.

Sagen drejede sig om en koncern, der solgte autoreservedele. 3F/Transportgruppen ville gerne tegne overenskomst med virksomhederne i koncernen. De afsendte derfor nogle konfliktvarsler, da virksomheden umiddelbart afviste at tegne overenskomst.

Virksomhederne bestred lovligheden af de afgivne konfliktvarsler. De mente nemlig, at en del af virksomhederne allerede var omfattet af Industriens Overenskomst, mens andre ønskede at blive det. Desuden var der i mellemtiden gennemført en fusion af selskaberne, og hvor det fortsættende selskab hele tiden havde været omfattet af Industriens Overenskomst, hvorfor virksomhederne mente, at denne overenskomstdækning blev bredt ud til de øvrige virksomheder.

3F mente, at der på virksomheden blev udført arbejde, der naturligt hørte under deres transportoverenskomst. Og at det derfor var helt legitimt at varsle konflikt. Spørgsmålet om konfliktvarslernes lovlighed endte i Arbejdsretten.

Arbejdsretten: Var virksomhederne overenskomstdækket eller ej?
Arbejdsretten fastslog, at det er fast antaget, at der som udgangspunkt ikke kan etableres konflikt til støtte for et krav om overenskomst, hvis arbejdet allerede er dækket af en overenskomst med en faglig organisation inden for samme hovedforbund, og at en fravigelse fra dette udgangspunkt kræver meget stærke grunde.

Herefter fastslog Arbejdsretten, at en af virksomhederne hele tiden havde været omfattet af Industriens Overenskomst, og at det måtte lægges til grund, at det på virksomheden udførte arbejde var dækket af den overenskomst. Arbejdsretten udtalte imidlertid, at det ikke dermed var afgjort, om arbejdet faktisk burde være omfattet af Industriens Overenskomst fremfor 3F’s transportoverenskomst. Men det spørgsmål måtte afgøres ved en faglig voldgift og ikke i Arbejdsretten. Det forhold, at arbejdet imidlertid måtte anses for overenskomstdækket, gjorde imidlertid, at 3F’s interesse i at opnå overenskomst ikke havde den fornødne styrke til, at konflikt kunne etableres.

Arbejdsretten fastslog derefter, at den fusion, der havde fundet sted, havde udbredt overenskomstdækningen til de øvrige virksomheder i koncernen, og at den måde, koncernen havde gennemført fusionen på, var berettiget.

3F skulle derfor anerkende, at såvel hoved- som sympatikonflikten ikke kunne opretholdes, men måtte rejse en fagretlig sag, hvis der fortsat måtte være tvivl om, hvorvidt Industriens Overenskomst eller 3F’s transportoverenskomst skulle gælde helt eller delvist på virksomhederne.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen bekræfter det for den danske model helt grundlæggende princip om, at såfremt arbejdet er dækket af en overenskomst, kan andre faglige organisationer inden for samme hovedorganisation ikke varsle konflikt til støtte for et krav om overenskomst.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet