Højesteret: Ikke fast praksis eller kutyme i forsvaret

Højesteret har fastslået, at to civilt ansatte i forsvaret ikke havde krav på tildeling af yderligere pensionsår ved deres afskedigelse som følge af forsvarsforliget for 2013-2017.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Spørgsmål om arbejdsretlige kutymer har gennem den seneste tid været et tema i forskellige sager. Højesteret har for nylig i en sag taget stilling til om afskedigede medarbejdere i forsvaret havde ret til tildeling af yderligere pensionsår som følge af et cirkulære (en kundgørelse) og en tekstanmærkning til finansloven, en fast administrativ praksis eller arbejdsretlig kutyme.

Sagen handlede om to civilt ansatte medarbejdere i forsvaret, som i 2013 blev afskediget som led i forsvarsforliget for 2013-2017, hvor en reorganisering af forsvaret medførte, at antallet af medarbejdere blev reduceret. Igennem en længere årrække var civile medarbejdere i forsvaret, som er blevet afskediget som følge af et indgået forsvarsforlig, blevet tillagt op til 10 yderligere pensionsår.

Da de to civile medarbejdere, som var blevet afskediget, ikke fik tildelt yderligere pensionsår ved deres afskedigelse i 2013, blev spørgsmålet om retten til de yderligere pensionsår indbragt for domstolene. Efter en tur i byret, landsret og Procesbevillingsnævnet endte sagen i Højesteret.

Sagen i Højesteret
Spørgsmålet for Højesteret var, om retten til at få tillagt op til 10 yderligere pensionsår fulgte af fast praksis eller kutyme, som knyttede sig til tekstanmærkningerne på finansloven for 2013.

De civile medarbejdere og deres faglige organisation, HK, gjorde under sagen for Højesteret gældende, at forsvaret igennem ca. 30 år uden undtagelse – eller næsten uden undtagelse – havde ydet op til yderligere 10 pensionsår til afskedigede civile medarbejdere, når betingelserne i cirkulæret var opfyldt, og at adgangen til at få tildelt yderligere pensionsår ikke havde været afhængig af de enkelte forsvarsforlig.

Derudover mente de to civile medarbejdere, at medarbejdere have krav på at få tillagt op til 10 yderligere pensionsår, som følge af at der var opstået en fast administrativ praksis eller kutyme for tildelingen.

Hjemmel – ikke praksis eller kutyme
Højesteret lagde til grund, at i en periode på ca. 30 år var de civile medarbejdere i forsvaret faktisk blevet tildelt yderligere pensionsår, hvis de var blev afskediget som følge af indgået forsvarsforlig.

Højesteret fandt derefter, at hjemlen til at tildele yderlige pensionsår gennem alle årene havde været tekstanmærkningerne i de enkelte finanslove som afspejlet i de administrative forskrifter – og altså ikke en fast praksis eller kutyme.

Spørgsmålet for Højesteret blev herefter, om der på tidspunktet for afskedigelserne af de to civile medarbejdere var hjemmel til at tildele yderligere pensionsår. I den forbindelse bemærkede Højesteret, at der i 2013 forelå den særlige situation, at to forsvarsforlig skulle gennemføres – nemlig forliget for 2010-2014 og forliget for 2013-2017.

Højesteret bemærkede, at det af forsvarsforliget for 2013-2017 fremgik, at der i forligskredsen var enighed om, at forsvaret i forligsperioden skulle gennemføre nærmere bestemte tilpasninger af løn- og ansættelsesforhold til den generelle statslige praksis. Derudover fremgik det af forligsaftalen, at der var enighed om, at tekstanmærkningen på finansloven om tildeling af særligt gode pensionsforhold ved afskedigelse til en begrænset gruppe af civile medarbejdere ikke skulle videreføres.

Højesteret fandt på den baggrund, at tekstanmærkningen på finansloven måtte forstås på den måde, at det kun var forsvarsministeren, som havde haft bemyndigelse til at tillægge op til yderligere 10 pensionsår ved afskedigelse i forbindelse med gennemførelsen af forliget for 2010-2014, men at forsvarsministeren ikke havde haft hjemmel til dette for så vidt angik forsvarsforliget for 2013-2017.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvorefter de to civile medarbejdere ikke havde krav på op til 10 yderligere pensionsår i forbindelse med deres afskedigelse fra forsvaret.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesterets dom er et eksempel på, at det forhold, at en arbejdsgiver har benyttet en ordning igennem en længere periode, ikke nødvendigvis medfører, at der er tale om en arbejdsretlig kutyme, og
  • at det i den forbindelse også kan tillægges betydning, om der politisk er taget stilling til, om en ordning skal videreføres eller ej.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet