Hjemmekontor i Tyskland

Ændringen af en aftale om hjemmearbejdsdage for en lektor var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Lektoren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling pga. etnisk eller national oprindelse.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

Etnisk og national oprindelse hører til blandt de beskyttede kriterier i forskelsbehandlingsloven. Det betyder, at en medarbejder er beskyttet mod fx afskedigelse på grund af sin etniske eller nationale oprindelse. Det vil i første omgang være op til medarbejderen at påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket forskelsbehandling. Det handlede denne sag for Ligebehandlingsnævnet om.

Sagen handlede om en lektor af tysk oprindelse, som var ansat ved et dansk universitet. Lektoren havde været bosat i Danmark ved ansættelsesforholdets start, men var siden flyttet tilbage til Tyskland. Lektoren havde derfor en særlig aftale med universitetet om 3 ugentlige hjemmearbejdsdage i Tyskland.

Efter nedskæringer og reduktion af antallet af medarbejdere besluttede fakultetets ledelse at indskærpe medarbejdernes pligt til at være til stede i arbejdstiden. Fremover skulle mere end 1 ugentlig hjemmearbejdsdag aftales med nærmeste leder.

I forlængelse heraf blev aftalen om hjemmearbejdsdage for den tysk bosiddende lektor varslet til ophør.

Lektoren ville ikke acceptere ændringen af aftalen og blev derfor opsagt fra sin stilling. Lektoren klagede efterfølgende til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af etnisk eller national oprindelse.

Ikke påvist faktiske omstændigheder
Ligebehandlingsnævnet frifandt universitetet. Nævnet fandt, at kravet om tilstedeværelse på arbejdspladsen ramte alle medarbejdere ens – uanset etnisk oprindelse – og at kravet ikke blev håndhævet på en mindre gunstig måde for lektoren end over for de øvrige medarbejdere. Der var tale om et neutralt krav, som ikke stillede personer af bestemt etnisk eller national oprindelse ringere end andre.

Nævnet konkluderede, at lektoren dermed ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Ligebehandlingsnævnet med sin bemærkning om, at der i sagen var tale om et neutralt krav, der ikke stiller personer af bestemt etnisk eller national oprindelse ringere end de andre medarbejdere, afviser, at der var tale om indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk eller national oprindelse, idet – må man forstå – det i realiteten var medarbejderens valg af bopæl og ikke oprindelse, der skabte situationen, som førte til ansættelsesforholdets ophør.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet