Hej chef, jeg kan ikke komme på arbejde i dag

Ekstraordinært mange sygemeldinger blev anset som en maskeret kollektiv arbejdsnedlæggelse, hvorfor tjenestemændene blev idømt bøder for tjenesteforseelse.

Norrbom_Christian_10-NY-WEB[1].jpg

Denne dom fra Tjenestemandsretten omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en omfattende mængde sygemeldinger udgjorde en maskeret kollektiv arbejdsnedlæggelse, og om tjenestemændene derved havde begået en tjenesteforseelse.

I DSB var der ansat cirka 1.200 lokomotivførere i DSB’s fjern- og regionaltog, og heraf var cirka 400 ansat som tjenestemænd. I juni 2018 meldte DSB sig ind i Dansk Industri. Medarbejderne var usikre på, hvad det ville betyde for deres ansættelsesforhold og -vilkår.

I dagene fra den 23. juni modtog DSB flere sygemeldinger end normalt fra lokomotivførerne. Frem til den 27. juni steg sygemeldingerne og toppede med i alt 105 sygemeldte lokomotivførere, heraf 64 tjenestemænd, hvilket var tre gange højere end normalt. Dette medførte aflysninger på en række togafgange.

Den 28. juni anmodede Moderniseringsstyrelsen Tjenestemandsretten om at meddele tjenestemændene et pålæg om at normalisere arbejdet. Offentligt Ansattes Organisationer tog bekræftende til genmæle, og retten meddelte tjenestemændene, at de skulle normalisere arbejdet.

Dansk Jernbaneforbund udsendte information om pålægget og understregede, at der kunne forventes at blive stillet krav om en uddybende lægeerklæring for fraværet. Resultatet af retsmødet blev også omtalt i medierne og bl.a. på DSB’s og Dansk Jernbaneforbunds hjemmesider.

På baggrund af det omfattende antal sygemeldinger lagde Moderniseringsstyrelsen for DSB sag an mod Offentligt Ansattes Organisationer for Dansk Jernbaneforbund med krav om, at en række oplistede tjenestemænd skulle idømmes en bøde for at have deltaget i den maskerede kollektive arbejdsnedlæggelse og for derved at have begået en tjenesteforseelse.

Offentligt Ansattes Organisationer gjorde på vegne af tjenestemændene gældende, at sygemeldingerne ikke havde været udtryk for en maskeret arbejdsnedlæggelse. Det udgjorde ikke en anerkendelse af ulovligt forfald, at der ikke var redegjort nærmere for årsagen til fraværet for en del af tjenestemændenes vedkomende.

Der var desuden en del af tjenestemændene, der havde været til fraværssamtaler eller talt med deres leder om sygemeldingen, hvor de ikke var blevet bedt om dokumentation for årsagen til deres fravær.

Særlig anledning til at dokumentere
Tjenestemandsretten udtalte, at antallet af sygemeldinger var usædvanligt og ekstraordinært højt, uden at der var nogen lægelig begrundelse herfor, og at sygemeldingerne kom på et tidspunkt, hvor lokomotivførerne var utilfredse med DSB’s medlemskab af Dansk Industri.

Retten konkluderede på den baggrund, at sygemeldingerne var udtryk for en indbyrdes fælles forståelse om at nedlægge arbejdet. Tjenestemændene havde som følge af den omfattende presseomtale og den nærliggende risiko for mistanke om kollektiv arbejdsnedlæggelse derfor en særlig anledning til at sikre sig bevis for lovligt forfald.

Beviset kunne ikke anses for ført ved forklaring om, at fraværet skyldtes sygdom, eller ved en ikke nærmere underbygget lægeerklæring, eller at den nærmeste leder ikke havde efterspurgt dokumentation.

De fleste af tjenestemændene havde følgelig ikke ført et tilstrækkeligt bevis for lovligt forfald og blev derfor idømt en bøde, der – som vanligt i denne typer sager – blev fastsat efter bødesatser på baggrund af tjenestemændenes faste månedsløn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at et markant større antal sygemeldinger kan udgøre en maskeret kollektiv arbejdsnedlæggelse, og
  • at det skærper vurderingen heraf, når det sker i nær tidsmæssig sammenhæng med ledelsesbeslutninger, der er udtrykt bred utilfredshed med fra medarbejdergruppen, samt
  • at kravet til beviset for lovligt forfald skærpes i situationer med kollektive arbejdsnedlæggelser.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet