God service tager tid

Virksomhed kunne afskedige en fleksjobber som følge af lav effektivitet, da virksomheden havde inddraget i vurderingen, at hun havde behov for løbende pauser

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

En salgsassistent ansat i fleksjob blev afskediget som følge af virksomhedens faldende indtægter. Ved udvælgelsen blev der lagt vægt på faglig viden, kvalitet i opgaveløsning og effektivitet. Spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet var, om virksomheden uden at krænke forskelsbehandlingsloven kunne lægge vægt på fleksjobberens effektivitet, da hendes handicap medførte, at hun havde behov for kortere arbejdstid og løbende pauser?

Salgsassistenten led af sklerose og havde derfor været ansat i et fleksjob i virksomheden i 10 år. Hendes opgaver bestod i at betjene kundehenvendelser i callcentret. Som følge af faldende indtægter iværksætte virksomheden en større afskedigelsesrunde af ca. 100 medarbejdere. Alle medarbejdere blev blandt andet vurderet ud fra, om de besad relevant faglig viden, kvalitet i den faglige opgaveløsning og effektivitet.

Fleksjobberen i callcentret blev udvalgt til afskedigelse, da hendes samlede performance blev vurderet til at være ”under forventet”. Hun mente, at vurderingen lagde vægt på de forkerte kriterier, da hun ”var den første medarbejder, der scorede tre 10-taller i kundehjerter”. Virksomhedens store fokus på korte kundesamtaler stod efter hendes mening i kontrast til levering af en god kundeservice.

Medarbejderens faglige organisation påstod, at virksomheden ikke havde overholdt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven. Organisationen anførte primært, at det stillede fleksjobberen ringere, når arbejdsgiveren lagde vægt på effektivitet, da hun som følge af sit handicap holdt flere pauser end andre medarbejdere.

Vurderingen foretaget under hensyn til medarbejderens skånebehov
Ligebehandlingsnævnet fastslog, at afskedigelsen var sket som følge af virksomhedens forhold, og at der ikke var noget, der gav indtryk af, at virksomheden havde lagt vægt på fleksjobberens handicap ved afskedigelsen.

Nævnet fremhævede særligt, at da virksomheden skulle vurdere, hvilke medarbejdere der kunne undværes, var effektivitet kun ét ud af flere kriterier. Virksomheden havde endvidere taget højde for medarbejderens skånebehov i form af ekstra pauser, og hendes effektivitet blev derfor kun vurderet i forbindelse med den reelle arbejdstid.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at det ved en driftsmæssigt begrundet afskedigelsesrunde i forbindelse med udvælgelsen af, hvem der bedst kan undværes, kan være sagligt at lægge vægt på effektivitet, selvom dette vil udgøre en ulempe for en medarbejder med et handicap, hvis der er taget højde for vedkommendes skånebehov, og
  • at afgørelsen dermed er i overensstemmelse med de principper, der blev fastslået af Højesteret i U.2014.3592.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet