U

Viden

Nyheder

Specialerhidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

Generaladvokaten: Mindstelønsdirektivet bør annulleres

Generaladvokaten ved EU-Domstolen har den 14. januar 2025 vurderet, at EU’s direktiv om passende mindstelønninger bør annulleres. 

Skrevet af

Direktivet om passende mindstelønninger trådte i kraft den 14. november 2022, og EU’s medlemsstater havde indtil den 15. november 2024 til at implementere direktivet i national ret. Vi har tidligere omtalt vedtagelsen af direktivet i en nyhed her.

Helt kort fortalt pålægger mindstelønsdirektivet ikke medlemsstaterne en egentlig mindsteløn. Direktivet pålægger medlemsstater med lovbestemt mindsteløn at indføre en proceduremæssig ramme for fastsættelsen og ajourføringen af mindstelønnen og medlemsstater uden at indføre midler til at fremme den kollektive overenskomstdækning. Alle medlemsstater skal opsamle og rapportere data om mindstelønninger til EU.

Mindstelønsdirektivet har helt fra start mødt betydelig modstand fra dansk side, selvom det vurderes at få begrænset umiddelbar betydning i Danmark, og den 18. januar 2023 anlagde Danmark et annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet, som senere fik støtte af Sverige. Vi har tidligere skrevet en nyhed om annullationssøgsmålet, som kan læses her.

Den danske regering nedlagde påstand om, at mindstelønsdirektivet skal annulleres, fordi det er i strid med EU’s traktatbestemmelser, der giver Europa-Parlamentet og Rådet kompetence til at vedtage direktiver om ”arbejdsvilkårene”, mens ”lønforhold” eksplicit er undtaget fra EU’s kompetence.

Europa-Parlamentet og Rådet gjorde – med støtte fra EU-Kommissionen og syv medlemsstater – blandt andet gældende, at mindstelønsdirektivet ikke er i strid med EU’s traktatbestemmelser, idet direktivet ikke griber direkte ind i medlemsstaternes lønfastsættelsesmekanismer, men alene fastsætter proceduremæssige rammer for lønfastsættelsen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse
I sit forslag til afgørelse vurderede generaladvokaten, at mindstelønsdirektivet bør annulleres i sin helhed, fordi det er i strid med EU’s traktatgrundlag.

Generaladvokaten bemærkede indledningsvist, at undtagelsen til EU’s kompetence om ”lønforhold” ikke er begrænset til foranstaltninger, der harmoniserer selve ”lønniveauet” i medlemsstaterne, idet undtagelsen også omfatter foranstaltninger, der harmoniserer andre aspekter af medlemsstaternes lønfastsættelsesordninger.

Generaladvokaten vurderede herefter, at mindstelønsdirektivet har til formål at regulere ”lønforhold”. Generaladvokaten lagde blandt andet vægt på, at mindstelønsdirektivets titel, der indeholder ordet ”lønninger”, er et ”klart og endda indlysende tegn på, at formålet med mindstelønsdirektivet er at regulere lønforhold”, ligesom en fortolkning af direktivets præambel og bestemmelser bekræfter dette formål.

Af disse grunde fandt generaladvokaten, at direktivet er uforeneligt med traktatbestemmelsen, der fastslår, at EU ikke har kompetence til at vedtage direktiver om ”lønforhold”.

Norrbom Vinding bemærker:

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen. Først med EU-Domstolens afgørelse i sagen vil der blive sat endegyldigt punktum for spørgsmålet om, hvorvidt mindstelønsdirektivet strider mod EU’s traktatbestemte kompetence til at vedtage direktiver på arbejdsmarkedsområdet og derfor skal annulleres.

Afgørelsen vil desuden få betydning for, hvordan undtagelsesbestemmelsen om, at EU ikke har kompetence til at vedtage direktiver om ”lønforhold”, skal fortolkes.

Vi vender naturligvis tilbage, når EU-Domstolen afsiger den endelige dom i sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.