Frokosten ikke til forhandling

‎3F’s hidtidige ret til at forhandle en gruppe medarbejderes arbejdstid, herunder ‎værdien af frokostpausen, kunne ikke påberåbes efter en virksomhedsoverdragelse.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Ved en virksomhedsoverdragelse kan erhververen frasige sig overdragerens ‎overenskomst. I så fald bliver overenskomstens rettigheder til individuelle rettigheder ‎for de overdragne medarbejdere. Det står i virksomhedsoverdragelsesloven. Men ‎hvad sker der med en faglig organisations rettigheder? Det skulle afgøres i denne ‎faglige voldgiftssag.‎

I sagen havde en kommune virksomhedsoverdraget drift og vedligeholdelse af ‎kommunens veje og parker til en privat virksomhed. Medarbejderne, som blev ‎overdraget, havde ifølge en gammel lokalaftale ret til at afholde ½ times ‎frokostpause, der blev aflønnet som 12 minutters arbejde. I forbindelse med ‎overdragelsen frasagde virksomheden sig dog både kommunens overenskomst og ‎lokalaftalen om frokostpausen.‎

Medarbejderne bevarede imidlertid deres hidtidige rettigheder på individuelt plan. I ‎starten gjaldt det også retten til frokostpausen. Det fremgik imidlertid af den gamle ‎lokalaftale, at den kunne opsiges med 3 måneders varsel. Og da virksomheden jo ‎havde frasagt sig lokalaftalen, lod virksomheden derfor også den individuelle ret til ‎betalt frokostpause falde bort efter godt og vel 3 måneder. ‎

Opsigelse til bortfald eller genforhandling?‎
‎3F, som var part i den frasagte kommunale overenskomst, ville imidlertid ikke ‎acceptere denne fremgangsmåde. 3F læste nemlig den kommunale overenskomst ‎sådan, at lokalaftaler om arbejdstid kun kunne opsiges til genforhandling – ikke til ‎bortfald. Og da lokalaftalen om frokostpausen netop vedrørte arbejdstid, var det ‎‎3F’s opfattelse, at arbejdsgiveren ikke kunne komme ud af aftalen, medmindre der ‎blev indgået en ny lokalaftale.‎

Da parterne ikke kunne blive enige, endte sagen i en faglig voldgift, hvor ‎virksomheden fik medhold. I sin afgørelse konstaterede opmanden indledningsvis, at ‎virksomheden havde frasagt sig overenskomsten, hvorfor medarbejderne i kraft af ‎virksomhedsoverdragelsesloven bevarede deres individuelle rettigheder.‎

En lokal forhandling om arbejdstid var imidlertid ikke en individuel rettighed, som ‎medarbejderne havde, men derimod en kollektiv ret, som 3F havde. Og denne ret ‎kunne 3F ikke holde fast i, eftersom virksomheden havde frasagt sig den ‎kommunale overenskomst. Derfor kunne 3F ikke kræve en ny lokalaftale, og den ‎delvist betalte frokostpause var dermed også faldet bort.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at kollektive rettigheder – i modsætning til individuelle rettigheder ‎‎– ikke bevares efter en virksomhedsoverdragelse, hvis erhververen har frasagt sig ‎overenskomsten.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet