Friskolelærerens facebookopslag

Opsigelsen af en lærer, der havde skrevet flere opslag på Facebook med negative udtalelser om jøder, var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

Efter forskelsbehandlingsloven er medarbejdere beskyttet mod afskedigelse på grund af politisk anskuelse. Temaet i denne sag var, om en række kritiske facebookopdateringer målrettet en bestemt religion var udtryk for en politisk anskuelse. Men hvordan fastlægger man i det hele taget, om medarbejderen har en politisk anskuelse, der nyder beskyttelse? Det handlede denne sag for Ligebehandlingsnævnet om.

Sagen handlede om en lærer på en friskole. Friskolen kom ud for en større mediestorm, og skolens bestyrelse blev via pressen opmærksom på, at læreren havde skrevet flere opdateringer på Facebook, som var kritiske over for israelske jøder.

Blandt andet på grund af lærerens opdateringer kom friskolen under skærpet tilsyn fra Undervisningsministeriet, og læreren blev afskediget, da skolebestyrelsen ikke mente, at opdateringerne levede op til skolens værdigrundlag og derigennem lærerens decorumkrav.

Opsigelsen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, og læreren gjorde gældende, at han var blevet afskediget på grund af sin politiske anskuelse.

Friskolen krævede klagen afvist, da de mente, at sagen reelt angik en vurdering af, om opsigelsen var saglig eller ej, og ikke af, hvorvidt læreren havde været udsat for forskelsbehandling. Derudover gjorde friskolen gældende, at opsigelsen under alle omstændigheder var begrundet i, at opdateringerne var udemokratiske og dermed havde påført skolen en risiko for at få frataget sit tilskud.

Ingen politisk anskuelse
Ligebehandlingsnævnet fastslog indledningsvist, at klagen var inden for nævnets kompetence, og klagen blev derfor ikke afvist.

I forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling fandt Ligebehandlingsnævnet, at opdateringerne på Facebook efter deres karakter ikke alene var nok til at fastslå, at læreren havde en bestemt politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand. Der var i øvrigt ikke oplysninger, der tydede på, at medarbejderen var blevet forskelsbehandlet på grund af religion eller tro, og friskolen blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at facebookopdateringer med meningstilkendegivelser ikke nødvendigvis – baseret på de konkrete omstændigheder – vil blive anset som et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at en medarbejder har en bestemt politisk anskuelse, der nyder beskyttelse efter forskelsbehandlingsloven.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet