Forslag til lov om forretnings­hemmeligheder fremsat

Erhvervsministeren har fremsat et lovforslag, der skal samle den danske regulering af forretningshemmeligheder.

NVI_Portrætter_done_038.JPG

Erhvervsministeren har fremsat et lovforslag, der skal samle den danske regulering af forretningshemmeligheder.

Den 8. juni 2016 blev EU-direktivet om forretningshemmeligheder undertegnet af Rådet og Parlamentet.

Danmark havde 2 år til at implementere de nye regler i dansk ret. Nu har erhvervsministeren fremsat det lovforslag, der skal implementere direktivets regler. Det betyder, at den hidtidige regulering i markedsføringsloven ophæves. 

Formålet med den nye lov er dels at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder, dels at sikre ens vilkår på tværs af EU og dels at samle den danske regulering på området. 

Nedenfor findes et par bemærkninger om de mere væsentlige elementer i lovforslaget.

Definition
Som noget ganske nyt indeholder lovforslaget en definition af, hvad en forretningshemmelighed er. Der har ikke indtil nu været en definition af forretningshemmeligheder i dansk ret, og begrebet har således skullet udledes af retspraksis.

Efter den definition, der vil gælde efter den nye lov, vil en forretningshemmelighed være oplysninger, der ikke er almindeligt kendt blandt personer med branchekendskab. Oplysningerne skal også have en økonomisk værdi, og ejeren af oplysningerne – virksomheden – skal have forsøgt at hemmeligholde oplysningerne.

Det er i lovforslagets bemærkninger til definitionsbestemmelsen anført, at den nye definition harmonerer med det begreb, som hidtil har skullet udledes af retspraksis. 

Lovlig og ulovlig adfærd
I lovforslaget skelnes mellem lovlig og ulovlig adfærd. 

Det er ikke ulovligt at erhverve en forretningshemmelighed, hvis en person i kraft af sit kendskab til en branche er i stand til at udlede oplysninger på baggrund af produktet eller genstanden, når vedkommende har haft adgang til dette/denne på lovlig vis. Herunder falder begrebet ”reverse engineering”, som betyder, at forretningshemmeligheden kan afdækkes ved at studere et produkt eller en genstand, der er tilgængelig på markedet.

Ulovligt er det derimod at erhverve sig en forretningshemmelighed ved fx at skabe sig uautoriseret adgang til virksomheden og kopiere dokumenter og andet, der kontrolleres af virksomheden. 

Erhvervelse af en forretningshemmelighed på en måde, der strider imod redelig erhvervspraksis er ulovlig. Dette er naturligvis et flydende begreb, og der er tale om en bestemmelse, der samler op, hvor lovens udtrykkelige regler ikke rækker.

Brug og videregivelse af forretningshemmeligheder er desuden ulovlig, når forretningshemmeligheden er ulovligt erhvervet eller er viderebragt ved brud på en fortrolighedsklausul. Brug og videregivelse er desuden ulovlig, hvis det måtte stå den pågældende klart, at forretningshemmeligheden var ulovligt erhvervet. 

Pressen og whistleblowere
Af lovforslaget fremgår, at videregivelse af forretningshemmeligheder ikke kan mødes med de reaktionsmuligheder, loven foreskriver, hvis videregivelsen er sket for at udøve retten til mediefrihed. Dette er i forarbejderne forklaret således, at det følger af højesteretspraksis, at et indgreb i mediernes ytrings- og informationsfrihed kræver tungtvejende grunde. Det er på den anden side også klart, at pressen ikke uden videre kan offentliggøre forretningshemmeligheder.

Der er i lovforslaget også medtaget en bestemmelse om whistleblowere. Det fremgår af denne, at lovens reaktionsmuligheder ikke kan anvendes, hvis whistlebloweren handlede for at beskytte den almene offentlige interesse. Der skelnes ikke mellem interne og eksterne whistleblowere, og det er således ikke alene medarbejdere, der er beskyttede. 

Reaktionsmulighederne efter loven
Loven fastsætter, under hvilke betingelser der kan nedlægges midlertidige forbud og påbud med fogedrettens hjælp. Betingelserne er, at det skal sandsynliggøres, at der retsstridigt er erhvervet, videregivet eller brugt en forretningshemmelighed.

De midlertidige retsmidler skal følges op med en retssag, hvor domstolene kan fastsætte forskellige foranstaltninger, herunder ophør med brug og videregivelse af forretningshemmeligheden, forbud mod produktion af krænkende varer eller tilbagekaldelse af sådanne fra markedet og tilintetgørelse af krænkende varer. 

Domstolene kan under særlige omstændigheder fastlægge en godtgørelse, der skal træde i stedet for de øvrige foranstaltninger. 

Erstatning
Det fastslås i lovforslaget, at en krænket part kan opnå erstatning for den lidte skade, hvis en person forsætligt eller uagtsomt har begået en efter loven ulovlig handling. Erstatningens størrelse skal fastsættes ud fra værdien af den skade, den krænkede har lidt, ligesom der skal tages hensyn til tabet af fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. Det fremgår endvidere, at erstatningen i alle tilfælde – hvis en krænkelse foreligger – kan fastsættes som et rimeligt vederlag for udnyttelse af forretningshemmeligheden. Og som noget helt nyt er det slået fast, at der kan fastsættes en godtgørelse for ikke-økonomisk tab.

Formuleringen af erstatningsbestemmelsen giver umiddelbart indtryk af, at det med de nye regler vil være muligt at opnå større erstatninger end dem, der udmåles efter de nugældende regler i markedsføringsloven, og det fastslås da også i bemærkningerne til lovforslaget, at retstilstanden ændres, men at der altid skal sandsynliggøres et tab.

Lovgivningsprocessen
Lovforslaget skal 1. behandles i Folketinget den 23. januar 2018, og i lovforslaget er det angivet, at det skal træde i kraft den 9. juni 2018. Norrbom Vinding vender tilbage, når den endelige udformning af reglerne ligger fast.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet