Forskerskatteordningen gøres mere fleksibel

Folketinget har for nylig vedtaget et lovforslag, som løser flere af de problemstillinger, der ofte skaber problemer for beskatning under forskerskatteordningen.

nvi_portraetter_done_052_web.jpg

Forskerskatteordningen er ofte blevet kritiseret for at være undergivet nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for dens anvendelse. Denne kritik er til dels blevet hørt, da der for nylig er vedtaget et lovforslag, som løser flere af de problemstillinger, som hidtil har gjort ordningen ufleksibel.

De ændrede regler – som træder i kraft den 1. januar 2019 – angår følgende:

Bortfald af samtidighedskravet
For at en medarbejder kan bruge forskerskatteordningen, har der hidtil gjaldt et krav om samtidighed mellem det tidspunkt, hvor medarbejderen bliver skattepligtig til Danmark, og det tidspunkt, hvor medarbejderen bliver ansat hos den danske arbejdsgiver.

Dette samtidighedskrav bortfalder – og en medarbejder vil derfor kunne bruge forskerskatteordningen, selvom medarbejderen i en periode forud for indtræden af dansk skattepligt har været ansat hos den juridiske enhed, som den danske arbejdsgiver er en del af.

Dette løser den såkaldte ”filialproblemstilling”. Det vil nemlig nu være muligt at bruge forskerskatteordningen i forhold til en medarbejder, der har været ansat i en udenlandsk virksomhed, og som bliver udstationeret til virksomhedens danske filial – naturligvis forudsat, at de øvrige betingelser for brug af ordningen er opfyldt.

For den udenlandske virksomhed, der ønsker at etablere sig i Danmark, vil det dermed nu – i forhold til muligheden for at bruge forskerskatteordningen – være underordnet, om virksomheden etablerer sig gennem et datterselskab eller en filial.

Bortfaldet af samtidighedskravet løser også en særlig problemstilling for den medarbejder, som bliver ansat i en dansk virksomhed, men som forbliver bosiddende i udlandet. I forhold til en sådan medarbejder har det som følge af samtidighedskravet været et krav, at medarbejderen rejste til og udførte arbejde i Danmark på sin første arbejdsdag.

Med bortfaldet af samtidighedskravet vil en sådan medarbejder nu kunne bruge forskerskatteordningen, selvom medarbejderen først noget tid efter starten af sin ansættelse udfører arbejde på dansk territorium.

Forenkling af ansættelseskravet
For at kunne bruge forskerskatteordningen skal en medarbejder være ansat hos en dansk arbejdsgiver.

Efter de nugældende regler indebærer dette ansættelseskrav, at en medarbejder som udgangspunkt alene kan anses for at være ansat hos en dansk arbejdsgiver, hvis der mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver er en indgået en skriftlig aftale, der kan kvalificeres som værende en ansættelseskontrakt.

Med de ændrede regler vil dette ansættelseskrav blive forenklet – og forenklingen består i, at ansættelseskravet nu vil være opfyldt, hvis betingelserne for begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

I praksis indebærer dette, at ansættelseskravet oftere vil kunne anses for opfyldt, selvom der ikke indgås en skriftlig ansættelsesaftale mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver.

Dette har bl.a. praktisk betydning i de situationer, hvor medarbejderens udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver baseres på en udstationeringsaftale mellem medarbejderen og dennes udenlandske arbejdsgiver. I disse situationer kan det – afhængigt af karakteren og indholdet af udstationeringsaftalen – være unødvendigt at indgå en skriftlig ansættelsesaftale mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver.

Indgås der ikke en skriftlig ansættelsesaftale mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver, må det uanset forenklingen stadig anbefales, at der foretages en konkret vurdering af, om det ud fra alle relevante forhold er muligt at anse ansættelseskravet for opfyldt.

Medarbejdere på barselsorlov
For at en medarbejder kan bruge forskerskatteordningen, er det et krav, at medarbejderen set over kalenderåret i gennemsnit er sikret ret til et månedligt vederlag af en given størrelse. Dette krav kan udgøre et problem for de medarbejdere, der holder barselsorlov uden ret til fuld løn.

Med de ændrede regler sikres det, at medarbejdere, der holder barselsorlov, ikke som følge af afholdelsen af barselsorlov mister retten til fortsat beskatning under forskerskatteordningen.

Dette sikres ved at indføre en regel om, at de perioder, hvor der holdes barselsorlov, ikke skal indgå ved beregningen af, om vederlagskravet kan anses for opfyldt. 

Denne ændring er glædelig og nødvendig for at undgå forskelsbehandling. Skattemyndighederne har været bekendt med problemstillingen gennem mange år, og det kan undre, at den ikke tidligere er blevet løst.

Vederlag udbetalt efter ophør af beskatning under forskerskatteordning
For at en medarbejder kan bruge forskerskatteordningen, er det et krav, at medarbejderen ikke har været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år, inden medarbejderen indtræder i ordningen.

Der gælder dog den undtagelse, at der ikke lægges vægt på skattepligt til Danmark for perioder, hvor medarbejderen har været undergivet beskatning efter forskerskatteordningen. Formålet med denne undtagelse er at muliggøre, at de maksimalt 84 måneder, som forskerskatteordningen kan bruges i, kan fordeles over flere ansættelsesforhold, som ikke nødvendigvis behøver at være i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Mange af de medarbejdere, der for en given periode har arbejdet i Danmark og været undergivet beskatning efter forskerskatteordningen, og som senere gerne ville vende tilbage til og arbejde i Danmark, har dog måttet konstatere, at de til trods for undtagelsen ikke havde mulighed for igen at bruge forskerskatteordningen i de resterende måneder, som ordningen kan bruges i – maksimalt 84 måneder i alt.

Dette skyldes typisk, at den enkelte medarbejder som led i sin ansættelse hos den danske arbejdsgiver har været omfattet af en bonusordning eller anden form for incitamentsordning, hvor der er kommet et beløb til betaling efter ophøret af den periode, hvor medarbejderen var undergivet beskatning efter forskerskatteordningen.

I de tilfælde, hvor medarbejderen ikke kan siges at have erhvervet endelig ret til beløbet senest på tidspunktet for ophøret af den periode, hvor medarbejderen var undergivet beskatning efter forskerskatteordningen, kan beløbet ikke beskattes under forskerskatteordningen, men skal i stedet undergives almindelig beskatning.

Denne almindelige skattepligt i Danmark har så resulteret i, at medarbejderen – på det tidspunkt, hvor medarbejderen igen ønskede at gøre brug af forskerskatteordningen – ikke kunne opfylde det ovennævnte krav om ikke at have været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for sin indtræden i ordningen.

Med de ændrede regler lempes 10-årskravet derved, at der fremover vil blive bortset fra dansk skattepligt af vederlag, som er blevet beskattet på almindelig vis efter ophøret af den periode, hvor medarbejderen var undergivet beskatning efter forskerskatteordningen, hvis vederlaget relaterer sig til en periode, hvor medarbejderen var undergivet beskatning efter forskerskatteordningen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet