Forskelsbehandling på forkant

EU-Domstolen bekræfter, at diskriminerende udtalelser om potentielle arbejdstagere også kan være beskyttet efter beskæftigelsesdirektivet.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Sagen handlede om en italiensk advokat, der i forbindelse med et interview i en radioudsendelse udtalte, at vedkommende ikke ville ansætte eller arbejde sammen med homoseksuelle i sit advokatfirma. Som følge af dette lagde Associazione – en sammenslutning af advokater, der forsvarer retsbeskyttelsen for LGBTI-personer – sag an mod advokaten med påstand om direkte forskelsbehandling som følge af seksualitet.

Den italienske domstol forelagde i den forbindelse to spørgsmål for EU-Domstolen, dels om udtalelserne var omfattet af anvendelsesområdet for beskæftigelsesdirektivet, dels om den italienske sammenslutning havde søgsmålskompetence efter direktivet.

Advokaten havde i sagen gjort gældende, at udtalelsen var fremsat af ham som privat borger og ikke i hans egenskab af arbejdsgiver, og at der desuden hverken forelå en igangværende ansættelsesprocedure eller var planer om dette.

EU-Domstolen udtalte, at den tidligere har fastslået, at offentlige udtalelser vedrørende en bestemt ansættelsespolitik kan være omfattet af beskæftigelsesdirektivet. Dette ændres ikke nødvendigvis af, at udtalelserne hidrører fra en person, der ikke kan fastlægge arbejdsgiverens ansættelsespolitik eller foretage ansættelser.

EU-Domstolen fandt på den baggrund, at udtalelser fremsat i en audiovisuel udsendelse om, at vedkommende aldrig ville ansætte eller samarbejde med personer med en vis seksuel orientering, vil være omfattet af direktivet, selvom der ikke foreligger en igangværende eller planlagt ansættelsesprocedure, såfremt forbindelsen mellem udtalelserne og vilkårene for adgang til beskæftigelse i virksomheden ikke er af hypotetisk art.

Den nærmere vurdering af dette skulle ske ved at inddrage ophavsmandens status og funktion, herunder i hvilken egenskab vedkommende havde udtalt sig, samt arten og indholdet af udtalelserne og den sammenhæng, de blev fremsat i.

Søgsmålskompetence uden en klager
I den forbindelse bemærkede EU-Domstolen, at dette lovligt kunne udgøre en begrænsning af advokatens ytringsfrihed, idet begrænsningen var fastlagt i beskæftigelsesdirektivet, og at begrænsningerne i øvrigt efter EU-Domstolens opfattelse ville respektere ytringsfrihedens væsentligste indhold og proportionalitetsprincippet.

Vedrørende søgsmålskompetencen svarede EU-Domstolen, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der har en legitim interesse i at sikre beskæftigelsesdirektivets overholdelse, er berettigede til på vegne af eller til støtte for klageren at indtræde som part i klagen ved retslige eller administrative instanser.

Direktivet er i den forbindelse ikke til hinder for national lovgivning, hvorefter en sammenslutning af advokater, hvis vedtægtsmæssige formål er at sikre retsbeskyttelsen for personer, der bl.a. har en bestemt seksuel orientering, som følge af dette formål og uafhængigt af, om sammenslutningen eventuelt arbejder med gevinst for øje, automatisk har søgsmålskompetence til at nedlægge påstand om overholdelse af direktivets forpligtelser og kræve erstatning, selvom der ikke kan identificeres en krænket person.

Norrbom Vinding bemærker

  • at EU-Domstolen med sin afgørelse fortolker anvendelsesområdet for beskæftigelsesdirektivet, der bl.a. beskrives som ”vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse”, herunder ”udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår”, og
  • at EU-Domstolen i den forbindelse udtaler, at direktivet kan omfatte diskriminerende udtalelser i en situation, hvor en arbejdsgiver hverken har en igangværende eller planlagt ansættelsesprocedure, idet sådanne udtalelser bl.a. vil kunne afskrække de omhandlede personer fra at søge fremtidige stillinger.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet