For langt at køre?

Højesteret har taget stilling til, hvornår en geografisk ændring af arbejdssted som led i en større administrativ omorganisering går ud over, hvad medarbejdere er forpligtet til at tåle. Dommen belyser anvendelsen af standardiserede kriterier for mertransporttid ved geografisk flytning.

Skrevet af

En arbejdsgiver kan i et vist omfang pålægge medarbejdere at acceptere ændringer i arbejdsstedet, særligt når det sker som led i en større organisatorisk reform. Men hvor går grænsen? Det var netop temaet i denne sag, hvor tre medarbejdere i Skatteforvaltningen gjorde gældende, at ændringen af deres fysiske arbejdssted gik ud over, hvad de var forpligtede til at tåle.

Sagen udsprang af den administrative reform, Bedre Balance II, hvor SKAT blev erstattet af syv specialiserede styrelser, og en betydelig del af medarbejderstaben blev geografisk flyttet som led i regeringens udflytningsplan. Flytningen blev centralt koordineret af Administrations- og Servicestyrelsen.

De tre medarbejdere – A og B, der var tjenestemænd, og C, der var overenskomstansat – modtog i april 2019 et såkaldt flyttebrev med meddelelse om, at deres tjenestested ville blive ændret fra december samme år. De valgte efterfølgende at fratræde og gjorde gældende, at flytningerne lå uden for rammerne af ledelsesretten. Med andre ord: At der for tjenestemændenes vedkommende var tale om en ændring, der gik ud over tålegrænsen, og at der for den overenskomstansattes vedkommende var tale om en væsentlig vilkårsændring.

Standardiseret metode baseret på transport
Styrelsen havde opstillet en standardiseret metode til vurdering af, om den enkelte medarbejder var forpligtet til at tåle flytningen. Kriteriet var den mertransporttid, flytningen ville indebære for den enkelte, opgjort ved hjælp af krak.dk og baseret på bilkørsel, forudsat at medarbejderen havde kørekort og adgang til bil. Tålegrænsen blev fastsat til en mertransporttid på 60 minutter hver vej for tjenestemænd med kommunal baggrund og 45 minutter for overenskomstansatte.

Hvis mertransporttiden lå under disse grænser, blev der ikke foretaget konkret individuel vurdering, og medarbejderen blev alene varslet om det nye tjenestested gennem et flyttebrev. Ved overskridelse af grænsen blev medarbejderen partshørt. Mulighed for fravigelse af metoden blev dog opretholdt, hvis medarbejderen kunne påvise særlige individuelle forhold, der burde tages i betragtning.

Højesterets flertal fandt, at den anvendte metode klart holdt sig inden for rammerne af de principper, der gælder ved gennemførelse af en generel administrativ reform. Flertallet henviste til tidligere praksis, og lagde vægt på, at metoden var standardiseret, og at krak.dk er en sædvanligt anvendt og anerkendt metode til opgørelse af køretid, ligesom denne opgørelse ikke påvirkes af midlertidige trafikale eller vejrmæssige forhold.

Ingen medarbejdere havde krav på undtagelse
Medarbejderne havde hver især fremført indsigelser mod brugen af bil som udgangspunkt. A henviste til utryghed ved bilkørsel og mangel på bil til rådighed, B til myldretidstrafik, som reelt ville give længere rejsetid, end krak.dk viste, og C til, at hun normalt benyttede offentlig transport, og at husstandens bil primært blev brugt af ægtefællen. Højesterets flertal fandt, at ingen af indsigelserne udgjorde sådanne særlige forhold, at det kunne begrunde en fravigelse af standardmetoden. Det blev lagt til grund, at alle tre havde kørekort og adgang til bil i husstanden.

Da mertransporttiden for de tre medarbejdere alle lå under de respektive tålegrænser, fandt Højesterets flertal, at de var forpligtet til at tåle flytningen. Et mindretal på to dommere mente, at de konkrete forhold hos de tre medarbejdere burde have ført til en fravigelse af standardvurderingen, og at de tre medarbejdere derfor burde have medhold. Landsretten havde tidligere givet B og C medhold, men dette blev ændret af Højesteret.

Administrations- og Servicestyrelsen blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

Dommen illustrerer, at det er sagligt at anvende en standardiseret metode til vurdering af transporttid, eksempelvis via krak.dk, i forbindelse med organisatoriske ændringer. Samtidig gælder dog, at der skal være plads til eventuelle individuelle indsigelser, men at sådanne individuelle indsigelser skal være af en vis tyngde, for at arbejdsgiver er forpligtet til at tage dem i betragtning.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.