For gammel til kvalificeret svageligheds­pension

Højesteret har for nylig fastslået, at tjenestemandspensionslovens bestemmelse om kvalificeret svagelighedspension ikke er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

nvi_portraetter_done_045_web.jpg

Tjenestemænd, der afskediges diskretionært, har ret til aktuel egenpension baseret på den pensionsalder, de har optjent. Hvis tjenestemandens erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, og dette er årsagen til tjenestemandens afsked, har tjenestemanden ret til en højere tjenestemandspension, nemlig kvalificeret svagelighedspension. Dette gælder dog kun, hvis tjenestemanden fratræder, inden tjenestemanden når en vis alder. I denne sag skulle Højesteret tage stilling til, om denne aldersbegrænsning i retten til kvalificeret svagelighedspension udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

En kvindelig tjenestemand blev i en alder af 62 afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed. Tjenestemanden fik derfor tilkendt egenpension efter tjenestemandspensionsloven. Hvis hun var fratrådt, inden hun fyldte 60, ville hun have haft ret til kvalificeret svagelighedspension. Tjenestemandens faglige organisation mente, at bestemmelsen i tjenestemandspensionsloven om kvalificeret svagelighedspension udgjorde forskelsbehandling på grund af alder, og anlagde derfor sag mod arbejdsgiveren.

Den faglige organisation gjorde gældende, at bestemmelsen om kvalificeret svagelighedspension stillede personer over 60 år ringere end personer under 60 år. Organisationen mente således, at bestemmelsen udgjorde forskelsbehandling, som hverken var omfattet af nogen af undtagelserne i beskæftigelsesdirektivet eller i øvrigt kunne legitimeres.

Den faglige organisation gjorde desuden gældende, at bestemmelsen om kvalificeret svagelighedspension havde en kønsskæv effekt, idet de anførte, at mandlige tjenestemænd i gennemsnit havde optjent 7 år mere i pensionsalder end kvindelige tjenestemænd.

Arbejdsgiveren i sagen gjorde heroverfor gældende, at bestemmelsen om kvalificeret svagelighedspension er omfattet af en undtagelsesbestemmelse i beskæftigelsesdirektivet, der foreskriver, at medlemsstater har mulighed for at fastsætte aldersgrænser for adgang til bl.a. erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, uden at dette udgør forskelsbehandling på grund af alder.

Ingen diskrimination
Sagen endte i Højesteret, der indledningsvis konstaterede, at der under sagen var enighed om, at tjenestemanden havde en erhvervsevne, der – da hun som 62-årig fratrådte sin stilling – var nedsat til under en tredjedel, og at hun derfor ville have været berettiget til kvalificeret svagelighedspension, hvis hun havde været under 60 år.

Under henvisning til, at retten til kvalificeret tjenestemandspension afhænger af tjenestemandens alder, konstaterede Højesteret, at bestemmelsen medførte forskelsbehandling grundet alder.

Højesteret fandt dog, at retten til pension efter bestemmelsen må anses for en erhvervstilknyttet social sikringsordning, som omhandlet i beskæftigelsesdirektivets undtagelsesbestemmelse. I forlængelse heraf fastslog Højesteret, at der – i tilfælde, hvor en sådan ordning er omfattet af beskæftigelsesdirektivets undtagelsesbestemmelse – i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og praksis fra EU-Domstolen ikke skulle foretages nogen vurdering af, om ordningen var hensigtsmæssig eller nødvendig.

Endelig fandt Højesteret, at bestemmelsen i tjenestemandsloven ikke medførte forskelsbehandling på grund af køn, og arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesteret med dommen fastslår, at den tjenestemandsretlige ordning omkring kvalificeret svagelighedspension, hvorefter retten til kvalificeret svagelighedspension er betinget af fratræden inden en bestemt alder (i dag pensionsudbetalingsalderen), udgør en erhvervstilknyttet social sikringsordning som nævnt i beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, og
  • at aldersbegrænsningen i ordningen derfor ikke indebærer ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet