For fysisk til en kvinde

En kvinde fik afslag på sin ansøgning til en stilling som chauffør, fordi jobbet var for fysisk til en kvinde. Ligebehandlingsnævnet fandt dette afslag i strid med ligebehandlingsloven.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle mænd og kvinder i forbindelse med bl.a. ansættelse. Hvis en ansøger til en ledig stilling mener at have fået afslag på en ansøgning på grund af sit køn, må ansøgeren påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Det er herefter op til at arbejdsgiveren at godtgøre, at beslutningen om ikke at ansætte den pågældende ansøger ikke skyldtes ansøgerens køn.

I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, hvorvidt det var i strid med ligebehandlingsloven at meddele en kvindelig ansøger afslag på en ansøgning til en stilling som chauffør. Det eneste kriterium, som fremgik af stillingsannoncen, var, at ansøgeren skulle være i besiddelse af et kørekort. Den kvindelige ansøger fik afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at jobbet var for fysisk til en kvinde. Kvinden mente derfor, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn.

Stillingen som chauffør indebar mange daglige løft af tunge pakker, ligesom branchen var kendetegnet ved at være fysisk hård. Virksomheden anførte dog, at det var en fejl, at ansøgeren havde modtaget begrundelsen om, at jobbet var for fysisk til en kvinde, og beklagede i øvrigt den uheldige formulering. Den fejlagtige udmelding skyldtes, at begrundelsen var blevet skrevet hurtigt og kortfattet, fordi der allerede var fundet en kandidat til stillingen.

Ansøgeren styrketrænede på daglig basis og havde i øvrigt altid været fysisk aktiv. Af samme årsag mente hun, at det var usandsynligt, at hun ikke havde de nødvendige fysiske egenskaber til at kunne klare jobbet. Virksomheden anførte da også under sagens behandling ved Ligebehandlingsnævnet, at man havde fuld tiltro til, at ansøgeren kunne klare jobbet.

Direkte diskrimination
Ligebehandlingsnævnet var enig med ansøgeren i, at hun havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven. Formuleringen af afslagets begrundelse – at jobbet var for fysisk til en kvinde – skabte således en formodning for, at ansøgeren var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Virksomheden havde ikke med sin forklaring om, at det var en fejl, at afslaget var blevet formuleret på den pågældende måde, løftet bevisbyrden for, at der ikke ved afslaget var blevet lagt vægt på, at ansøgeren var en kvinde. 

Den kvindelige ansøger blev derfor tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et godt eksempel på, at man som arbejdsgiver skal være præcis i sin formulering af et afslag til en ansøger til en ledig stilling, da det vil være yderst vanskeligt efterfølgende at løfte bevisbyrden for, at der ved afslaget ikke er lagt vægt på eksempelvis ansøgerens køn, hvis man i sin begrundelse for afslaget fejlagtigt har givet udtryk herfor,
  • at afgørelsen ikke er et udtryk for, at man som arbejdsgiver ikke kan stille krav til medarbejderes fysiske formåen, men at man skal være opmærksom på, at sådanne krav kan udgøre indirekte diskrimination i forhold til køn, hvorfor man skal kunne godtgøre, at kravet er objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige, og
  • at man som privat arbejdsgiver i øvrigt skal være opmærksom på, at man ikke har pligt til at meddele en ansøger til en stilling en begrundelse for et afslag.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet