Fleksjobberen var ikke terrængående

Det var ikke forskelsbehandling på baggrund af handicap at afskedige en servicemedarbejder, der ikke kunne varetage de fleste opgaver i stillingen.

nvi_portraetter_done_045_web.jpg

Sagen handlede om en teknisk servicemedarbejder, der var ansat i et fleksjob ved en kommunal ungdomsskole. Han blev afskediget, da han som følge af de nye skånebehov ikke kunne varetage de primære arbejdsopgaver i stillingen. Ligebehandlingsnævnet skulle derfor vurdere, om det var udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Problemer med at klare arbejdsopgaverne opstod, da den tekniske servicemedarbejder blev omplaceret til den kommunale ungdomsskoles anden afdeling.

Denne afdeling var lokaliseret i en bygning på tre etager, og da servicemedarbejderen ikke kunne klare de mange trapper som følge af sin ryglidelse, sygemeldte han sig få dage efter omplaceringen. Servicemedarbejderen fik efterfølgende konstateret slidgigt i skulderen. Lægen vurderede, at servicemedarbejderen havde skånebehov ved skulderbelastende arbejde, kuperet terræn, bakker, trapper samt tunge løft og skub.

Ved en rundbordssamtale med Jobcenteret om servicemedarbejderens muligheder var der enighed om, at de fleste opgaver i stillingen var skulderbelastende og derfor en udfordring for servicemedarbejderen, der heller ikke selv kunne komme i tanke om andre passende opgaver end eventuelt at køre med traktor/fejemaskine.

Kommunen forsøgte dernæst at omplacere servicemedarbejderen – dog uden held. Han blev afskediget, under henvisning til at de arbejdsmæssige vilkår på ungdomsskolen ikke var forenelige med hans helbredsmæssige situation.

Servicemedarbejderen indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, idet han gjorde gældende, at kommunen ikke havde overholdt sine tilpasningsforpligtelser efter forskelsbehandlingsloven. Kommunen havde bl.a. ikke undersøgt mulighederne for at indrette arbejdspladsen eller arbejdsgangene og havde afvist at flytte servicemedarbejderen tilbage til den gamle afdeling, selvom skånehensynene ville kunne tilgodeses der.

Ikke kompetent, egnet og disponibel
Ligebehandlingsnævnet fandt det godtgjort, at servicemedarbejderens kroniske ryglidelse hindrede ham i fuldt og effektivt at deltage i arbejdsmarkedet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og at han derfor havde et handicap. Dette vurderede nævnet også var tilfældet for skulderlidelsen set i lyset af prognosen for lidelsens stationære – og dermed langvarige – karakter.

Det måtte desuden lægges til grund, at kommunen vidste eller burde vide, at ryg- og skulderlidelserne udgjorde et handicap, og da opsigelsen var sket med henvisning til servicemedarbejderens helbredsmæssige tilstand, var der faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede imidlertid, at servicemedarbejderen ikke kunne udføre hovedparten af stillingens opgaver, og at han derfor ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen. Kommunens bestræbelser på at omplacere servicemedarbejderen havde desuden været tilstrækkelige til, at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Servicemedarbejderen fik dermed ikke medhold i sin klage.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at arbejdsgiver ikke er forpligtet til fortsat at ansætte en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet