EU-retligt erstatningsansvar var forældet

Østre Landsret har afgjort, at der var indtrådt forældelse for et krav mod Beskæftigelsesministeriet i Ajos-komplekset.

nvi_portraetter_done_008_web.jpg

I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om et krav mod Beskæftigelsesministeriet vedrørende fejlagtig implementering af beskæftigelsesdirektivet var undergivet en 3-årig eller 5-årig forældelsesfrist. For det tilfælde, at kravet var undergivet en 3-årig forældelsesfrist, skulle Østre Landsret tillige tage stilling til, om forældelse måtte anses for at være suspenderet. 

Sagen opstod i 2009, da en medarbejder efter mange års ansættelse hos en privat arbejdsgiver fratrådte sin stilling. På fratrædelsestidspunktet var medarbejderen berettiget til arbejdsgiverbetalt alderspension og havde derfor efter de dagældende regler ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Medarbejderen anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren med påstand om, at han efter EU-rettens forbud mod aldersdiskrimination alligevel var berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse.

Medarbejderen afgik ved døden i 2013, men dødsboet efter ham indtrådte i sagen.

For det tilfælde, at der ifølge EU-retten måtte bestå et krav på fratrædelsesgodtgørelse, men at de danske regler konkret var til hinder for, at kravet kunne rettes mod arbejdsgiver, valgte dødsboet at udtage stævning mod Beskæftigelsesministeriet med påstand om erstatning for mangelfuld implementering af EU-retten. Og det er i denne sag, at Østre Landsret nu har taget stilling til, om der i forhold til det rejste krav er indtrådt forældelse.

Sagen blev dog oprindeligt udsat på afgørelsen i Ajos-sagen, der forelå i december 2016.

Her udtalte Højesteret, at der i den danske tiltrædelseslov ikke i forhold til en tvist mellem to private parter var hjemmel til at lade det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder fortrænge den dagældende bestemmelse i funktionærloven, hvorefter medarbejderen altså ikke kunne rette et krav mod den private arbejdsgiver.

Efter Højesterets dom i Ajos-sagen blev den anlagte sag mod Beskæftigelsesministeriet genoptaget.

Beskæftigelsesministeriet gjorde gældende, at kravet var forældet allerede i 2014, da sagen var blevet anlagt. Ifølge Beskæftigelsesministeriet var kravet undergivet en 3-årig forældelsesfrist, og forældelsesfristen var begyndt at løbe allerede i 2009, da medarbejderen fratrådte.

Dødsboet var imidlertid af den opfattelse, at der var tale om et afledet lønkrav, der var undergivet en 5-årig forældelsesfrist. Desuden blev det gjort gældende, at forældelsesfristen var suspenderet, indtil det stod klart, at den dagældende regel i funktionærloven var i strid med EU-retten, og det stod efter dødsboets opfattelse først klart, da Højesteret havde afgjort, at der ikke kunne rettes et krav mod den tidligere arbejdsgiver. 

Østre Landsret: Der var indtrådt forældelse
I Østre Landsret blev Beskæftigelsesministeriet frifundet.

Indledningsvis fastslog landsretten, at kravet var undergivet en 3-årig forældelsesfrist, da der var tale om et erstatningskrav uden for kontrakt, og at forældelsesfristen begyndte at løbe ved fratrædelsestidspunktet i 2009.

Herefter var spørgsmålet, om der forelå konkrete omstændigheder, der gjorde, at forældelsen kunne anses for suspenderet. 

I den forbindelse udtalte landsretten, at det er et almindeligt princip, at ukendskab til retlige omstændigheder som klart udgangspunkt ikke har suspensiv virkning. Og da det efter dommen fra EU-Domstolen i 2010 i Ole Andersen-sagen stod klart, at den dagældende regel i funktionærloven var i strid med EU-retten, havde det allerede efter dette tidspunkt været muligt at rejse et krav mod Beskæftigelsesministeriet. Desuden anførte landsretten, at dødsboet kunne have afgivet en procesunderretning til Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med, at kravet mod den tidligere arbejdsgiver blev rejst ved domstolene.

Heller ikke det EU-retlige effektivitetsprincip kunne føre til et andet resultat, da forældelseslovens frister måtte anses for rimelige tillige i dette lys.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen bekræfter det almindelige udgangspunkt om, at ukendskab til retlige omstændigheder ikke kan føre til utilregnelig uvidenhed om et krav med den følge, at forældelsen suspenderes.

Dommen er anket til Højesteret. Norrbom Vinding vender tilbage, når Højesterets afgørelse foreligger.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet