Et skud fra hoften

En overassistent mente, at hendes forudgående ansættelse som soldat skulle ‎medregnes ved opgørelsen af hendes funktionæranciennitet. Det var Østre Landsret ‎ikke enig i. ‎ ‎

Medarbejdere, der hovedsageligt er beskæftiget med kontorarbejde, er omfattet af ‎funktionærloven. I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om en overassistent ‎i forsvaret kunne medregne sin forudgående ansættelse som konstabel i sin ‎funktionæranciennitet og dermed opnå ret til fratrædelsesgodtgørelse.‎

Sagen handlede om en overassistent i forsvaret, der i 2015 blev opsagt som følge af ‎omstruktureringer. Indtil sin ansættelse som overassistent i 2006 havde hun gjort ‎tjeneste som konstabel (kontraktansat menig soldat) i en længere periode. ‎Overassistenten var blevet ansat som konstabel i 1989 og havde primært arbejdet som ‎kontorhjælper i forskelige militære enheder.‎

Selvom hun som konstabel fra tid til anden havde været på øvelse eller på skydebanen, ‎var størstedelen af arbejdstiden gået med klassisk kontorarbejde. I perioder havde hun ‎næsten udført det samme som sine civile kolleger, der var funktionærer. ‎Overassistenten mente derfor, at hendes funktionæranciennitet skulle beregnes fra ‎‎1991 med den følge, at hun havde ret til fratrædelsesgodtgørelse.‎

Først og fremmest soldat
For Østre Landsret gjorde overassistenten gældende, at hun under sin ansættelse som ‎konstabel fortrinsvis havde udført kontorarbejde, der var omfattet af funktionærloven. ‎

Østre Landsret lagde til grund, at konstablen i hvert fald i perioden fra 1995 og frem til ‎‎2006 i overvejende grad havde været beskæftiget med kontorarbejde, men fandt, at det ‎primære formål med ansættelsen som konstabel i forsvaret var at indgå som soldat i de ‎væbnede styrker, og at ansættelsen som konstabel derfor ikke var omfattet af ‎funktionærbegrebet. Overassistenten havde altså ikke optjent funktionæranciennitet ‎under sin forudgående ansættelse som konstabel. På den baggrund blev forsvaret ‎frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at der ved vurderingen af, hvorvidt en medarbejder har funktionærstatus eller ej, lægges ‎betydelig vægt på de opgaver, som en medarbejder de facto har udført, og ‎
  • at dommen dermed er et meget konkret begrundet eksempel på, at det også på dette ‎afgrænsede område kan have betydning, hvad det primære formål med ansættelsen er.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet