Er man dyrepasser, når man passer dyr?

En gruppe staldmedarbejdere ved et kommunalt ridecenter skal ikke aflønnes efter den ‎kommunale overenskomst for dyrepassere. Det har en faglig voldgift slået fast.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Der findes mange kommunale overenskomster, herunder bl.a. ‎specialarbejderoverenskomsten (indgået mellem KL og 3F) og teknisk ‎serviceoverenskomsten (indgået mellem KL, 3F og FOA). ‎Specialarbejderoverenskomsten omfatter bl.a. faglærte dyrepassere, mens teknisk ‎serviceoverenskomsten bl.a. omfatter ufaglærte idrætsassistenter. Men hvilken ‎overenskomst omfatter staldmedarbejdere? Det var spørgsmålet i denne sag.‎

Sagen vedrørte et af landets to kommunale ridecentre. På ridecentret var der ansat en ‎gruppe staldmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver bl.a. bestod i at fodre ridecentrets heste ‎og muge ud efter hestene. Kommunen havde indplaceret medarbejderne på teknisk ‎serviceoverenskomsten, da kommunen mente, at staldmedarbejderne måtte betragtes ‎som idrætsassistenter ved et idrætsanlæg.‎

‎3F mente imidlertid, at staldmedarbejderne skulle indplaceres på ‎specialarbejderoverenskomsten. 3F lagde vægt på, at medarbejdernes arbejdsopgaver – ‎selvom medarbejderne ikke var faglærte – mindede om faglært dyrepasserarbejde. ‎Desuden havde 3F kontaktet FOA. FOA havde over for 3F tilkendegivet, at FOA ikke ‎organiserede medarbejdere, som passede dyr. Og teknisk serviceoverenskomsten var ‎primært en FOA-overenskomst.‎

Det andet ridecenter
Uenigheden endte i en faglig voldgift, hvor kommunen bl.a. fremhævede, at landets ‎eneste andet kommunale ridecenter havde haft sine staldmedarbejdere indplaceret på ‎teknisk serviceoverenskomsten i en lang årrække. Ved det ridecenter havde FOA og ‎kommunen i mange år været enige om indplaceringen, om end FOA havde skiftet ‎standpunkt, efter at 3F var kommet ridende med sine synspunkter.‎

Netop det andet ridecenter blev afgørende i sagen, hvor opmanden gav kommunen ‎medhold. Opmanden konstaterede på den ene side, at staldmedarbejdere var ufaglærte ‎og derfor ikke umiddelbart kunne sammenlignes med faglærte dyrepassere. Opmanden ‎mente imidlertid heller ikke, at staldmedarbejderne umiddelbart kunne betragtes som ‎almindelige idrætsassistenter ved et almindeligt idrætsanlæg.‎

I lyset af disse indledende konstateringer nåede opmanden frem til, at der i sagen måtte ‎lægges betydelig vægt på hidtidig praksis. Her var det ifølge opmanden afgørende, at ‎staldmedarbejderne ved landet eneste andet kommunale ridecenter i en lang årrække ‎havde været betragtet som idrætsassistenter af både kommunen og FOA. I lyset af ‎denne praksis kunne kommunens valg af teknisk serviceoverenskomsten ikke ‎kritiseres.

Norrbom Vinding bemærker

  • afgørelsen bekræfter, at der ved fortolkning af overenskomster kan lægges vægt på ‎hidtidig praksis.‎

KL og kommunen var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet