Eleven uden engagement

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en ordblind social- og sundhedsassistentelev med ADHD blev opsagt i prøveperioden.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Hvis en medarbejder lider af et handicap, har arbejdsgiveren pligt til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at fastholde medarbejderen i ansættelsen, medmindre dette vil udgøre en uforholdsmæssig byrde for arbejdsgiveren. Det er imidlertid afgørende for denne forpligtelse, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at medarbejderen på opsigelsestidspunktet led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Sagen handlede om en social- og sundhedsassistentelev ansat i en kommune. I forbindelse med praktikforløbets start gjorde eleven opmærksom på, at han var ordblind. På den baggrund bevilgede kommunen særlige ”studiestøttetimer” samt ekstraordinær tid til, at eleven dagligt kunne ”fordybe” sig i det, han lærte i forbindelse med praktikopholdet. Elevens vejleder tilrettelagde desuden vejledningen af eleven således, at der blev taget hensyn til hans behov.

Kort tid inde i praktikforløbet var det vejlederens vurdering, at eleven manglede interesse i samt engagement i forhold til løsningen af arbejdsopgaverne på praktikstedet. Vejlederen opfordrede derfor eleven til at stille flere spørgsmål i løbet af dagen samt tage mere initiativ til at deltage i udførelsen af arbejdsopgaverne. Dette blev – sammen med en række andre forhold – også indskærpet i forbindelse med en vurderingssamtale halvvejs inde i prøveperioden.

I forbindelse med den afsluttende opfølgningssamtale i prøveperioden oplyste eleven, at han var under udredning for ADHD. På trods af denne oplysning måtte kommunen imidlertid konkludere, at der ikke var sket den ønskede forbedring i elevens engagement og vilje i forhold til løsning af arbejdsopgaverne. Det var endvidere vurderingen, at det ikke var muligt for kommunen at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på at få eleven til at leve op til kommunens krav, og kommunen så sig derfor nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen i prøveperioden.

Ingen forskelsbehandling
Eleven var af den opfattelse, at ophævelsen reelt var begrundet i hans ordblindhed og ADHD (som det viste sig, at han var blevet diagnosticeret med få uger før opfølgningssamtalen), hvorfor han lagde sag an ved Tvistighedsnævnet med påstand om, at ophævelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Kommunen gjorde heroverfor gældende, at eleven ikke havde godtgjort, at de udfordringer, han havde i forhold til udførelsen af praktikopgaverne, skyldtes hans ordblindhed eller ADHD.

Flertallet i Tvistighedsnævnet stemte for at frifinde kommunen med den begrundelse, at eleven ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der ved ophævelsen af elevforholdet var sket forskelsbehandling af ham.

For så vidt angår hans ordblindhed – som kommunen var bekendt med – fandt nævnet, at kommunen havde truffet de fornødne foranstaltninger for at iagttage elevens behov. I forhold til hans ADHD udtalte nævnet, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunen på tidspunktet for beslutningen om at ophæve elevforholdet havde været bekendt med, at eleven havde ADHD ”af en sådan karakter, at der var tale om et handicap”.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen bekræfter, at det ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige en medarbejder på grund af utilfredsstillende arbejdsindsats, når arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet ikke ved (eller bør vide), at medarbejderens udfordringer med at udføre arbejdet skyldes medarbejderens handicap, ligesom afgørelsen viser,
  • at det er medarbejderen, der skal godtgøre, at medarbejderen på opsigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at arbejdsgiveren vidste eller burde vide dette .

Norrbom Vinding har bistået arbejdsgiveren under sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet