Dresscode var ikke i strid med ligebehandlingsloven

En dresscode, der stillede andre krav til mænds påklædning end kvinders, var ikke i strid med ligebehandlingsloven. Det slog Ligebehandlingsnævnet fast i denne sag.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af ligebehandlingsloven, at mænd og kvinder skal behandles lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Men er det i strid med ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver kræver, at de mandlige ansatte skal have lukkede sko og lange bukser på, når de kvindelige ansatte må vise ben og fødder? Det tog Ligebehandlingsnævnet stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en mandlig medarbejder, der var ansat i en teknisk afdeling i en større virksomhed. Medarbejderen mente, at virksomhedens dresscode var kønsdiskriminerende, og derfor klagede han til Ligebehandlingsnævnet.

Som følge af en større fusion indførte virksomheden en dresscode, hvorefter der blev stillet krav om ”professional appearance”, ”formal appearance”, og at medarbejderne skulle ”dress accordingly”. Den mandlige medarbejder sad i et åbent kontorlandskab, hvor både kunder og samarbejdspartnere kom på besøg. Derfor ønskede virksomheden, at medarbejderne klædte sig formelt og professionelt.

Kort tid før sommeren sendte lederen af afdelingen, som medarbejderen var ansat i, en e-mail til sine medarbejdere, hvori lederen præciserede, hvordan dresscoden skulle forstås. Det fremgik af lederens e-mail, at mænd skulle bære lange bukser og lukkede sko. Derimod kunne kvinderne vise ben og fødder, da dette kunne betragtes som professionel påklædning for kvinder.

Den mandlige medarbejder skrev i en e-mail til lederen, at dresscoden var udtryk for en diskriminerende og forældet holdning til kønsroller. Den mandlige medarbejder mente, at hans kvindelige kollegaer måtte gå klædt, som de ville, og at kvinderne ikke fik indskærpet, at deres påklædning var upassende. Efterfølgende klagede den mandlige medarbejder til Ligebehandlingsnævnet.

For Ligebehandlingsnævnet gjorde den mandlige medarbejder gældende, at kravene til graden af tildækning for mænd og kvinder burde være ens. Derudover gjorde medarbejderen gældende, at virksomhedens dresscode var i strid med ligebehandlingsloven, da kravene til påklædning alene var forskellige på grund af køn.

Virksomheden gjorde gældende, at i forbindelse med fusionen havde virksomhedens kundegrundlag ændret sig således, at internationale kunder og samarbejdspartnere besøgte virksomhedens åbne kontorlandskab. Virksomheden mente, at det var afgørende, at de synlige medarbejdere havde en professionel fremtoning i arbejdstiden.   

Ligebehandlingsnævnet fandt, virksomhedens dresscode stillede krav om professionel og formel påklædning til mænd såvel som til kvinder. Som en følge af det åbne kontorlandskab og besøgene fra internationale kunder og samarbejdspartere fandt nævnet, at virksomhedens håndhævelse af dresscoden ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Norrbom Vinding bemærker

  • at ikke enhver forskelsbehandling af mænd og kvinder vil være udtryk for ulovlig kønsdiskrimination, og
  • at begrebet ”formel og professionel påklædning” ikke nødvendigvis er det samme for mænd og kvinder, men at dette vil afhænge af de konkrete omstændigheder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet