Dom i sagen om Kærkommens konkurs

Norrbom Vinding vinder principiel retssag vedrørende kommuners hjemtagelse af hjemmeplejeopgaver.

nvi_portraetter_done_008_web.jpg

Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i de tilfælde, hvor der sker en overdragelse af en økonomisk enhed, som efter overdragelsen har bevaret sin identitet. I denne sag skulle Vestre Landsret tage stilling til, om virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse i forbindelse med, at to kommuner havde hjemtaget hjemmeplejeopgaver efter en privat leverandørs konkurs.

En række kommuner landet over havde udliciteret en del af sine hjemmeplejeopgaver til en privat leverandør, Kærkommen, der i marts 2015 gik konkurs. Med henblik på at kunne hjemtage borgerne var nogle af kommunerne nødsaget til at foretage nyansættelser for en tidsbegrænset periode. Kommunerne ansatte et antal nye medarbejdere, heriblandt tidligere Kærkommen-medarbejdere, som blev integreret i kommunens driftsorganisation. Kommunerne overtog i den forbindelse ikke nogen af Kærkommens driftsmidler, herunder hverken biler, cykler, it-udstyr mv.

Der opstod herefter spørgsmål om, hvorvidt det var LG eller kommunerne, der skulle hæfte for de tidligere Kærkommen-medarbejderes lønkrav.

LG gjorde gældende, at kommunerne havde virksomhedsovertaget de tidligere Kærkommen-medarbejdere med den konsekvens, at kommunerne hæftede for samtlige tidligere Kærkommen-medarbejderes tilgodehavende lønkrav. Da der ikke mellem LG og kommunerne kunne opnås enighed om, hvorvidt der var sket virksomhedsoverdragelse, valgte FOA at udtage stævning.

Ikke ansat en betydelig del af arbejdsstyrken
Sagen blev behandlet i Vestre Landsret, hvor de to kommuner gjorde gældende, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse, idet kommunerne ikke havde overtaget en økonomisk enhed, der havde bevaret sin identitet. Til støtte herfor anførte kommunerne, at de som led i varetagelsen af deres forsyningsforpligtelse alene havde antaget et begrænset antal af de tidligere medarbejdere ansat i Kærkommen – vel at mærke for en tidsbegrænset periode – og først efter tidspunktet for afsigelsen af konkursdekretet. Dertil kommer, at kommunerne heller ikke havde overtaget nogen aktiver fra Kærkommen, hverken materielle eller immaterielle.

Landsretten lagde til grund, at når der er tale om hjemmepleje, der i det væsentlige er baseret på arbejdskraft, og hvor der ikke samtidig er sket overførsel af materielle eller immaterielle aktiver af betydning, kan der efter omstændighederne være tale en virksomhedsoverdragelse, hvis den overtagende virksomhed har videreført den økonomiske aktivitet og overtaget en ”efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos den tidligere arbejdsgiver udførte den pågældende aktivitet”.

Landsretten udtalte videre, at det beror på et skøn, om disse betingelser er opfyldt, og at det afgørende må være, om de ansatte, der er overdraget, gør det muligt at fortsætte aktiviteten på en stabil måde.

Da de to kommuner havde ansat under halvdelen af arbejdsstyrken og ikke havde ansat ledere eller planlæggere fra Kærkommen, kom landsretten frem til, at der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at der ikke var grundlag for at give LG ret i, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, hvor mange arbejdstimer de overtagne medarbejdere havde været ansat til eller havde udført hos den tidligere arbejdsgiver.

Kommunerne blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at virksomhedsoverdragelsesloven efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse i sager om kommuners hjemtagelse af plejeopgaver, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, og
  • at der ved denne vurdering ikke er grundlag for at lægge særlig vægt på de overdragne medarbejdernes tilknytning til den tidligere arbejdsgiver, herunder hvor mange arbejdstimer medarbejderne var ansat til eller i praksis udførte hos den tidligere arbejdsgiver.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet