Skrevet af
Dobbeltjobberen
Det var væsentlig misligholdelse, at en medarbejder havde to sideløbende fuldtidsbeskæftigelser.
Skrevet af
Forfattere
Arbejdsgivers mulighed for at sætte begrænsninger for en medarbejders bibeskæftigelse følger bl.a. af funktionærloven, lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår samt almindelige ansættelsesretlige principper såsom loyalitet. Denne sag er et eksempel på, hvornår en medarbejders sideløbende beskæftigelse går ud over grænsen for, hvad arbejdsgiveren skal tåle, uden at der er aftalt begrænsninger herfor, og uden at der er tale om konkurrerende virksomhed.
Sagen handlede om en kommunal omsorgsmedhjælper ansat som vågen nattevagt på et botilbud. Omsorgshjælperen var ansat til en ugentlig arbejdstid på 35 timer og havde vagter fra kl. 22.30 til kl. 07.15. Omsorgshjælperen oplyste til sin arbejdsgiver i december 2021, at hun havde fået bibeskæftigelse på et hospital, da hun gerne ville styrke sine pædagogiske kompetencer ved at arbejde på tider, hvor der var kollegaer til stede.
I slutningen af marts 2022 modtog den daglige leder på botilbuddet en bekymringsmail fra en kollega om, at en beboer havde svært ved at sove om natten, hvilket bl.a. førte til konflikter om dagen, og at det særligt skete, når omsorgshjælperen var på arbejde, og at omsorgshjælperen virkede træt og uoplagt. Da omsorgshjælperen blev foreholdt dette, kom det frem, at hendes ”bibeskæftigelse” var på 37 timer om ugen.
Arbejdsgiveren gav derefter omsorgshjælperen 14 dage (i forbindelse med ferieafholdelse) til at afklare, om hun ville opsige sin stilling ved hospitalet, da de to stillinger var uforenelige. Omsorgshjælperen meddelte herefter, at hun ikke ville opsige nogen af stillingerne. Den daglige leder sendte herefter den 21. april 2022 en sms om, at omsorgshjælperen ville blive afskediget med varsel.
Omsorgsmedhjælperen blev i starten af maj 2022 indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor arbejdsgiver oplyste, at man påtænkte at bortvise hende, og bortvisningen blev effektueret få dage efter.
Uforenelige ansættelser
Omsorgshjælperens faglige organisation indbragte derefter bortvisningen for byretten. Det kom i forbindelse med omsorgshjælperens forklaring for byretten frem, at hun havde måttet forlade sin aftenvagt på hospitalet før tid for at nå frem til botilbuddet til kl. 22.30. Hun var ofte kørt direkte fra den ene vagt til den anden og havde haft arbejdsperioder op til 22 dage med et enkelt fridøgn.
Både byretten og landsretten fandt, at fuldtidsansættelsen ved hospitalet var uforenelig med fuldtidsansættelsen ved kommunen, herunder som følge af karakteren og indholdet af stillingen som vågen nattevagt ved botilbuddet. Det kunne også lægges til grund, at ”bibeskæftigelsen” havde indflydelse på varetagelsen af arbejdet på botilbuddet. Omsorgshjælperen havde derfor væsentligt misligholdt sit ansættelsesforhold, og da omsorgshjælperen efter betænkningstiden meddelte, at hun ikke ville opsige nogen af stillingerne, ville en bortvisning havde været berettiget.
Landsretten fandt imidlertid konkret, at det efterfølgende forløb, der varede over 1 ½ måned, og hvor omsorgshjælperen til at starte med blev informeret om, at hun ville blive afskediget med varsel, gjorde, at omsorgshjælperen havde opnået en berettiget forventning om, at misligholdelsen ikke ville medføre en bortvisning, hvorfor kommunen på det tidspunkt var afskåret fra at bortvise hende. I stedet ville en afskedigelse havde været berettiget.
Omsorgshjælperen blev derfor tilkendt løn i opsigelsesperioden.
Norrbom Vinding bemærker:
Præmisserne i dommen slår klart og generelt fast, at det er væsentlig misligholdelse at have to sideløbende fuldtidsbeskæftigelser – det skyldes, at en arbejdsgiver har en berettiget forventning om, at medarbejdere møder veludhvilede op på arbejde.
Norrbom Vinding repræsenterede arbejdsgiveren under sagen.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere