Det er ikke organisationens ansvar

Arbejdsretten har fastslået, at det ikke var arbejdsgiverorganisationens ansvar, om medlemsvirksomheden udleverede de efterspurgte oplysninger i en sag om underbetaling.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Det følger af praksis, at organisationerne er forpligtede til at forsøge at hindre medlemmernes overenskomstbrud. Hvis organisationerne ikke overholder denne forpligtelse, kan de pådrage sig et retligt ansvar, da bod kan idømmes en organisation, hvis organisationen kan bebrejdes noget i relation til et medlems overenskomststridige handling.

Denne sag handlede netop om, hvorvidt en arbejdsgiverorganisation havde pådraget sig et retligt ansvar, da en medlemsvirksomhed havde tilsidesat sin oplysningspligt efter overenskomsten.

Sagen udsprang af en italiensk virksomhed, der havde udført arbejde i Danmark i perioden 2013-2016. Virksomheden havde underskrevet en overenskomst, og i en del af perioden var virksomheden medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Den fagforening, som overenskomsten var indgået med, havde formodninger om, at overenskomsten ikke var overholdt, da der ikke var indberettet overenskomstmæssig løn for alle medarbejdere. Efter opfordring fra fagforeningen udleverede virksomheden lønoplysninger for seks af virksomhedens medarbejdere. Fagforeningen ønskede dog at få udleveret dokumentation for virksomhedens resterende medarbejdere.

Fagforeningen henviste i denne forbindelse til overenskomstens § 78 om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold, der blandt andet fastslår, at alle relevante baggrundsoplysninger skal fremlægges, hvis fagforeningen påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt.

Virksomheden ville dog ikke udlevere de efterspurgte dokumenter for alle virksomhedens medarbejdere. I stedet gav virksomheden fagforeningen mulighed for at udpege yderligere tre medarbejdere, som de ville rekvirere dokumentation for. Dette afslog fagforeningen, da de ikke ønskede at give afkald på dokumentation for de resterende medarbejdere.

I forbindelse med sagen mente fagforeningen, at arbejdsgiverorganisationen havde pådraget sig et organisationsansvar, da de havde nægtet at pålægge virksomheden at fremlægge alle relevante baggrundsoplysninger for sagen i strid med overenskomstens bestemmelse om oplysningspligt. De havde hermed ikke medvirket til at oplyse sagens fulde omfang.

Intet grundlag for at pålægge et retligt ansvar
I dommen fastslog Arbejdsretten indledningsvis, at en organisation har til opgave at forsøge at få medlemmerne til at overholde deres overenskomstforpligtigelser gennem hensigtsmæssig og korrekt vejledning. En organisation skal dog ikke erkende et overenskomstbrud på vegne af sin medlemsvirksomhed, hvis der har været tvivl om det faktiske grundlag eller forståelsen af overenskomsten.

Retten fremhævede herefter, at § 78 i parternes overenskomst konkret pålægger virksomhederne at fremlægge ”alle relevante baggrundsoplysninger”. Ud fra ordlyden fremstod det således ikke klart, hvor mange oplysninger der skal fremlægges i en konkret sag, før oplysningsforpligtelsen er opfyldt.

Arbejdsretten fortolkede herefter bestemmelsen på en sådan måde, at en virksomhed skal fremlægge tilstrækkelig med oplysninger, til at fagforeningen er i stand til at vurdere, om overenskomsten er overholdt eller ej. Arbejdsretten fremhævede samtidig, at det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der er fremlagt tilstrækkelige oplysninger, og at det ikke er fagforeningen, der ensidigt kan afgøre, hvor meget der skal fremlægges.

Efter bevisførelsen lagde Arbejdsretten til grund, at fagforeningen havde påvist omstændigheder, der gav anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke var overholdt, hvormed virksomheden var forpligtet til at opfylde overenskomstens oplysningspligt.

Samlet fandt Arbejdsretten dog, at der ikke efter den konkrete overenskomsts bestemmelse om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold var et tilstrækkeligt grundlag for at pålægge arbejdsgiverorganisationen et retligt ansvar for virksomhedens manglende udlevering af de efterspurgte oplysninger. Organisationen kunne ikke bebrejdes noget i forhold til virksomhedens overenskomstbrud, da der havde været berettiget tvivl om rækkevidden af oplysningspligten efter overenskomstens § 78.

Norrbom Vinding bemærker

  • at omfanget af virksomheders forpligtelse til at fremlægge efterspurgt dokumentation i form af fx lønsedler afhænger af, om der er en særlig bestemmelse i overenskomsten, der regulerer spørgsmålet mellem parterne. Såfremt der ikke er en særlig bestemmelse, som pålægger virksomhederne en pligt til at fremlægge fx lønsedler, kan en pligt til dette alene udledes af den generelle loyalitetspligt, som ikke giver ret til generelt at kræve lønsedlerne for medarbejderne udleveret.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet