Depression var ikke et handicap

Ligebehandlingsnævnet fandt det ikke godtgjort, at socialrådgivers depression eller ‎nyresygdom udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Hvis en medarbejder har en funktionsnedsættelse, der udgør en hindring for at deltage i ‎arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, er spørgsmålet, om denne ‎begrænsning er af lang varighed i forskelsbehandlingslovens forstand. I denne sag ‎skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om en socialrådgivers ‎funktionsnedsættelse på opsigelsestidspunktet kunne anses for at have så lang en ‎varighed, at den udgjorde et handicap.‎

Sagen handlede om en socialrådgiver, der i en længere periode havde klaget over, at ‎hun havde for mange sager. Kommunen havde forsøgt at omfordele sagerne og havde ‎afholdt en række samtaler med socialrådgiveren for at afdække problemet. Man kunne ‎imidlertid ikke fritage hende for visitationssamtaler, der var den vigtigste del af arbejdet. ‎Socialrådgiveren led af en nyresygdom og havde gennem mange år periodevis haft ‎depressioner.‎

Fra omkring august 2014 blev socialrådgiveren sygemeldt i 2 dage om ugen og fra ‎november 2014 i 1 dag om ugen. Det fremgik af lægens attestering i en ‎mulighedserklæring dateret den 10. oktober 2014, at socialrådgiverens sygefravær ‎forventedes at vare yderligere 2-3 måneder. Da socialrådgiveren meldte sig syg på fuld ‎tid den 1. december 2014, blev hun efter en høringsrunde opsagt den 22. december ‎‎2014. Socialrådgiveren indbragte efterfølgende sagen for Ligebehandlingsnævnet.‎
‎ ‎
Et spørgsmål om varighed
Socialrådgiveren gjorde gældende, at både hendes nyresygdom og hendes depression ‎udgjorde et handicap, at forholdene på arbejdspladsen forværrede hendes tilstand, og at ‎kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at iværksætte hensigtsmæssige ‎tilpasningsforanstaltninger.  ‎

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at socialrådgiverens nyrelidelse havde medført et ‎mindre antal sygedage, og at der ikke forelå oplysninger om eventuelle ‎funktionsbegrænsninger som følge af lidelsen. Ligebehandlingsnævnet bemærkede ‎videre, at socialrådgiveren i en længere periode forud for 2014 havde arbejdet uden ‎større problemer, og at prognosen for hendes depression var god på ‎opsigelsestidspunktet. På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet ikke, at ‎socialrådgiveren havde dokumenteret, at hun led af et handicap, og hun fik derfor ikke ‎medhold i sin klage.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at det er medarbejderen, der skal godtgøre, at der på ‎opsigelsestidspunktet foreligger en funktionsbegrænsning, som er omfattet af ‎forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, ‎
  • at dette blandt andet indebærer, at medarbejderen skal godtgøre, at ‎funktionsbegrænsningen – på baggrund af bl.a. den lægelige prognose for det fremtidige ‎sygefravær – er af lang varighed, og ‎
  • ‎ ‎at en lægelig prognose, hvorefter medarbejderen forventes at blive raskmeldt inden for 2-‎‎3 måneder, som udgangspunkt vil føre til, at medarbejderen ikke kan anses for at have ‎et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet