Den kritiske skolelærer

Der var ikke grundlag for at tildele en medarbejder en advarsel for kritisk Facebook-kommentar om ledelsen.

NV Highres-3.jpg

Offentligt ansatte har en vid adgang til at ytre sig, men er samtidig underlagt visse begrænsninger. Fx må offentligt ansatte ikke komme med freds- og ærekrænkende udtalelser, og det er heller ikke tilladt at ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger.

I denne sag havde en lærer skrevet følgende kommentar på Facebook – via sin egen profil: ”Tag et kig på Y skole. Den er helt gal. Ledelsen overvåger og forfølger folk, og kredsen bakker selvfølgelig ubetinget op. Men det er jo klart, når [antal personer] fra den skoles ledelse er blevet oplært af kredsen.”

Medarbejderen blev herefter indkaldt til en tjenstlig samtale hos skolelederen, hvor han blev meddelt en mundtlig advarsel begrundet i manglende loyalitet. Skolen trak imidlertid advarslen tilbage og iværksatte efterfølgende høringsproces. Det fremgik heraf, at de fremsatte ytringer efter skolens opfattelse var urimeligt grove og åbenbart urigtige, og at skolen derfor påtænkte at meddele læreren en skriftlig advarsel.

Medarbejderen og hans faglige organisation gjorde gældende, at udtalelserne var et udtryk for medarbejderens subjektive oplevelse af en ledelsesstil, som han ønskede at gøre opmærksom på. I den forbindelse lagde den faglige organisation vægt på, at medarbejderen ikke havde kritiseret enkeltpersoner, samt at kritikken havde sit grundlag i flere episoder, som begrundede hans udsagn.

Da skolen herefter valgte at tildele medarbejderen en advarsel, klagede den faglige organisation til ombudsmanden.

Ikke tilstrækkeligt groft
Ombudsmanden udtalte, at der var tale om en særdeles kritisk karakteristik af ledelsen, der havde en anden opfattelse af forløbet. Henset hertil og da ledelsen bestod af ganske få personer, anførte ombudsmanden, at han havde forståelse for, at kommunen ikke kunne sidde medarbejderens kommentar overhørig.

Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at medarbejdere og ledelsen har forskellige opfattelser af et hændelsesforløb, og ombudsmanden udtalte, at ledelsen derfor i vidt omfang må tåle, at disse forskelle i parternes opfattelse kommer til udtryk i offentligheden.

Blandt andet fordi udtalelserne ikke henviste til enkeltpersoner, og da kommentaren var fremkommet som følge af en reaktion på konkrete ledelsesmæssige dispositioner, var kommentaren ikke urimeligt grov eller åbenbart urigtig, hvorfor der ikke var grundlag for at tildele medarbejderen en advarsel.

Ombudsmanden anførte dog, at kommunen kunne have taget til genmæle på anden måde fx ved at lægge afstand til medarbejderens synspunkter, så længe det ikke fremstod som en kritik af, at medarbejderen havde udnyttet sin ytringsfrihed.

Da kommunen havde trukket den første advarsel tilbage, valgte ombudsmanden ikke at behandle dette forløb nærmere. Ombudsmanden bemærkede dog, at kommunen havde tilkendegivet, at der ikke under henvisning til loyalitetsforpligtelsen kan pålægges offentlige ansatte andre begrænsninger i ytringsfriheden end dem, der er bekrevet i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Norrbom Vinding bemærker

  • at udtalelsen bekræfter eksisterende ombudsmandspraksis, hvorefter loyalitetsforpligtelsen ikke kan begrunde begrænsninger i medarbejderes ytringsfrihed,
  • at ytringer der er urimeligt grove eller åbenbart urigtige – og særligt hvis disse er rettet mod enkeltpersoner – kan overskride grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og
  • at medarbejderes kritiske udtalelser kan berettige ledelsen til at tage til genmæle, så længe dette sker under hensyntagen til medarbejderens ytringsfrihed.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet