Den gravide bartender

I en sag, hvor bevisbyrden blev afgørende, mente Østre Landsret ikke, at ejeren af et værtshus kunne bevise, at opsigelsen af en bartender ikke var begrundet i graviditet.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

Ligebehandlingsloven indeholder regler om både omvendt og delt bevisbyrde. Opsiges en medarbejder, der er gravid eller på barsel, er bevisbyrden omvendt, så det er op til arbejdsgiver at bevise, ‎at opsigelsen ikke skyldes graviditet eller barsel. I andre situationer gælder en delt bevisbyrde. Her skal medarbejderen påvise faktiske omstændigheder, der skaber formodning for, at opsigelsen skyldes graviditet eller barsel. Sker det, vender bevisbyrden, og arbejdsgiver skal bevise, at opsigelsen ikke skyldes graviditet eller barsel.  

Sagen handlede om en bartender på et værtshus. Bartenderen fortalte ejeren af værtshuset, at hun var gravid. To måneder efter meldte bartenderen sig syg. Sygemeldingen skyldtes, at bartenderen efter et fald fik psykiske eftervirkninger, idet hun var bange for, at der var sket noget med barnet. 

Ejeren af værtshuset var af den opfattelse, at der måtte være tale om psykiske problemer, som bartenderen skulle have oplyst om ved ansættelsen. Ejeren ophævede derfor ansættelsesforholdet og henviste til, at bartenderen ikke ville være blevet ansat, hvis hun havde oplyst om sygdommen ved ansættelsen. Bartenderen mente derimod, at ophævelsen måtte være begrundet i hendes graviditet, og sagen endte i retten.  

Under retssagen fremhævede bartenderen, at hun hverken på tidspunktet for ansættelsen eller ophævelsen havde nogen diagnose. Hun mente derfor ikke, at hun havde fortiet helbredsoplysninger. Ejeren af værtshuset vidste, at bartenderen var gravid på tidspunktet for ophævelsen.

Værtshusejeren fastholdt under sagen, at ansættelsesforholdet blev ophævet, fordi bartenderen ved ansættelsen havde undladt at oplyse om, at hun havde psykiske problemer. Ejeren påpegede desuden, at virksomheden havde en forsikring, der gjorde, at den ikke ville lide et økonomisk tab ved, at medarbejdere gik på barsel. Ejeren mente derfor ikke, at der var noget incitament til at opsige bartenderen pga. graviditet. 

Hvilken bevisbyrde?
Selvom bartenderen på ophævelsestidspunktet var gravid, anvendte byretten den delte bevisbyrde og frifandt værtshusejeren. Retten mente ikke, at bartenderen havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at ophævelsen var begrundet i bartenderens graviditet. 

For Østre Landsret blev sagen – med rette – afgjort efter den omvendte bevisbyrde. Det var altså op til værtshusejeren at bevise, at graviditeten ikke havde spillet ind ved ophævelsen. Den bevisbyrde havde værtshusejeren ikke løftet. Og landsretten mente heller ikke, at medarbejderen havde fortiet helbredsoplysninger ved ansættelsen, fordi bartenderen hverken på ansættelses- eller ophævelsestidspunktet led af en sygdom, som hun var forpligtet til at informere ejeren af værtshuset om. 

Bartenderen blev tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn, fordi ansættelsesforholdet havde været af kort varighed. Derudover fik hun erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden.

Norrbom Vinding bemærker

  • at sagens forskellige udfald i de to instanser illustrerer, hvordan bevisbyrdereglerne kan blive afgørende for udfaldet af en sag, og
  • at den omvendte bevisbyrde, som landsretten anvendte, ofte vil være ganske vanskelig for arbejdsgiver at løfte.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet