Den græske politiaspirant

Adgangskrav om en bestemt minimumshøjde på 170 cm uanset køn var i strid med ligebehandlingsdirektivet. Det konkluderede EU-Domstolen i denne sag.

nvi_portraetter_done_008_web.jpg

Ligebehandlingsdirektivet forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Et tilsyneladende kønsneutralt adgangskrav eller ansættelsesvilkår, som stiller det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, vil i udgangspunktet udgøre ulovlig indirekte forskelsbehandling, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Denne sag handlede om en græsk kvinde, der gerne ville deltage i optagelsesprøven til en uddannelse ved det græske politi. I Grækenland gjaldt der et lovbestemt krav om, at alle ansøgere skulle være mindst 170 cm høje uanset køn. Politiaspiranten var 168 cm høj og fik derfor afslag på sin ansøgning. Dét, mente hun, var ulovlig forskelsbehandling, og indbragte sagen for de nationale domstole. 

I første instans ved de græske domstole fik politiaspiranten medhold i, at højdekravet var i strid med det forfatningsretlige princip om ligestilling mellem mænd og kvinder. Sagen blev anket af den græske regering og endte derefter med at blive forelagt EU-Domstolen.

Ifølge den græske regering havde det lovbestemte højdekrav til formål at sikre, at det græske politi kunne udføre deres arbejde effektivt. Regeringen mente, at det var en nødvendig og hensigtsmæssig betingelse, at politifolkene havde visse fysiske egenskaber, herunder en minimumshøjde.

Diskriminerende højder
EU-Domstolen konkluderede, at kravet om en minimumshøjde på 170 cm uanset køn var i strid med ligebehandlingsdirektivet, fordi det stiller langt flere kvinder end mænd ufordelagtigt, og fordi lovgivningen – ifølge EU-Domstolen – ikke synes at være hverken egnet eller nødvendig for at nå det legitime formål, som den forfølger.

EU-Domstolen lagde bl.a. vægt på, at der er flere politiopgaver, såsom hjælp til borgere og regulering af trafikken, som åbenlyst ikke stiller krav om en bestemt højde. 

EU-Domstolen lagde også vægt på, at formålet med den græske lovgivning om minimumshøjde kunne nås ved andre foranstaltninger som fx specifikke fysiske prøver.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at det er i strid med EU-retten at fastsætte et tilsyneladende neutralt adgangskrav, hvis det stiller langt flere kvinder end mænd ringere, og dette ikke er egnet eller nødvendigt for at opnå et legitimt formål.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet