Dårlig nattesøvn grundet smerter var et handicap

En køkkenassistent var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, idet konstante smerter fra et kræftforløb var årsag til søvnproblemer, der gjorde, at hun havde svært ved at møde tidligt på arbejde.

nvi_portraetter_done_045_web.jpg

Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle en medarbejder grundet handicap. Men kan søvnproblemer grundet konstante smerter være et handicap? Det skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en køkkenassistent ansat i et køkken på en skole. I flere år havde køkkenet kørt med en vagtordning, hvor medarbejderne arbejdede i enten dagvagt eller aftenvagt. Køkkenassistenten havde i 2011 været gennem et kræftforløb og havde siden sin genoptagelse af arbejdet i 2012 haft aftenvagter, da hun som følge af sygdomsforløbet havde smerter i venstre side af kroppen og som følge heraf ikke sov ordentligt om natten. Hun var også bevilget personlig assistance.

Det skabte derfor visse udfordringer for køkkenassistenten, da skolen i 2016 varslede, at vagtplanen fremover skulle tilrettelægges efter en turnusordning, således at den enkelte medarbejder fremover skulle veksle mellem dag- og aftenvagter. Baggrunden var, at arbejdspladsen ønskede øget fleksibilitet i opgaveløsningen. Køkkenassistenten endte med at acceptere ændringerne, men fortrød, og hun blev kort efter opsagt. Skolen begrundede opsigelsen med ændringerne i vagtplanen.

Opsigelsen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

For nævnet gjorde køkkenassistenten gældende, at de smerter, som hun havde som følge af sin tidligere kræftsygdom, gjorde, at hun var handicappet. Derudover mente køkkenassistenten, at skolen vidste, at hun var begrænset grundet sit tidligere sygdomsforløb, ligesom skolen også burde have undersøgt muligheden for fortsat at indrette vagtplanen, således at hun kun havde aftenvagter.

Skolen gjorde blandt andet gældende, at turnusordningen var begrundet i saglige driftsmæssige hensyn. Derudover mente skolen ikke, at sammenhængen mellem køkkenassistentens helbred og hendes manglende evne til at have dagvagter var lægeligt dokumenteret. Skolen var endvidere uenig i centrale dele af de faktuelle forhold, som køkkenassistenten havde fremført.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at køkkenassistentens tilstand var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Baggrunden herfor var blandt andet behovet for personlig assistance og oplysninger fra køkkenassistentens læge om, at smerterne påvirkede køkkenassistentens nattesøvn i en grad, som gjorde, at hun havde problemer med at møde tidligt.

Videre lagde Ligebehandlingsnævnet til grund, at skolen ikke havde undersøgt mulighederne for at tilpasse køkkenassistentens vagtskema, og at det var åbenbart, at skolen siden raskmeldingen efter kræftforløbet havde kendt til køkkenassistentens udfordringer. Derfor nåede Ligebehandlingsnævnet til, at skolen ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var gjort tilstrækkeligt for at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger. Nævnet tilkendte derfor køkkenassistenten en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at smerter, som forårsager store søvnproblemer, kan være et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, hvis der er tale om en funktionsbegrænsning, og den er af lang varighed,
  • at en funktionsbegrænsning eksempelvis kan bestå i, at en medarbejder ikke er i stand til at have tidlige vagter,
  • at det efter omstændighederne kan være en relevant hensigtsmæssig foranstaltning, at en vagtplan tilpasses i lyset af en sådan funktionsbegrænsning, men at det i andre situationer omvendt vil kunne være urimeligt byrdefuldt for arbejdsgiver at skulle tilpasse en vagtplan, og
  • at det derfor er vigtigt, at en arbejdsgiver i en tilsvarende situation undersøger og overvejer mulighederne for at tilpasse vagtplanen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet