Coronavirus – lovforslag om ny arbejds­fordelingsordning vedtaget

Folketinget har netop vedtaget to lovforslag, som implementerer trepartsaftalen om den nye arbejdsfordelingsordning, der har til formål at undgå afskedigelser.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Vi har tidligere skrevet en nyhed om trepartsaftalen om den nye arbejdsfordelingsordning, som kan læses her. I store træk svarer det vedtagne lovforslag til indholdet af trepartsaftalen. Der er dog også nogle tilføjelser og præciseringer.

Det fremgår af det vedtagne lovforslag, at iværksættelsen af en arbejdsfordelingsordning efter den nye ordning skal være sagligt og driftsmæssigt begrundet.

En arbejdsgiver kan ensidigt iværksætte en arbejdsfordelingsordning efter den nye ordning, uanset eventuelle begrænsninger i kollektive eller individuelle aftaler – herunder eksempelvis bestemmelser i kollektive overenskomster om arbejdsfordelingsordninger, løn, arbejdstid mv.

Fremgangsmåde ved etablering
En arbejdsgiver skal inden iværksættelse af en arbejdsfordelingsordning efter de nye regler høre de omfattede medarbejdere, om de ønsker at indgå i arbejdsfordelingen. Denne høring skal inkludere information om, hvornår ordningen vil starte og slutte, og hvad vilkårene under ordningen vil være, herunder beskæftigelsesgraden, arbejdstid mv. Medarbejderne har herefter 24 timer (regnes fra den første hverdag efter modtagelsen af arbejdsgivers meddelelse) til at beslutte sig for, om de ønsker at blive omfattet af ordningen og til at svare arbejdsgiver.

Svarer en medarbejder ikke, anses medarbejderen for at have accepteret at indgå i arbejdsfordelingsordningen. Hvis en medarbejder meddeler arbejdsgiver, at denne ikke ønsker at blive omfattet af arbejdsfordelingsordningen, kan arbejdsgiver vælge at afskedige medarbejderen. Medarbejderen vil i så fald have de samme rettigheder som ved en sædvanlig opsigelse. Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsgiver alternativt – inden for rammerne af ansættelsesforholdet – kan omplacere medarbejderen til en anden del af virksomheden, som ikke er omfattet af arbejdsfordelingsordningen

Hvis arbejdsgiver ønsker at ændre vilkårene for arbejdsfordelingsordningen, således at arbejdstiden nedsættes yderligere, skal høringsprocessen gentages.

Som det også fremgik af trepartsaftalen, vil arbejdsgiver ud over ovenstående proces skulle høre medarbejderne i et eventuelt samarbejdsudvalg i henhold til de herfor gældende aftaler eller lov om information og høring. De to høringsprocesser kan ifølge bemærkningerne til lovforslaget godt foregå samtidigt.

En afskedigelse af en medarbejder, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning i henhold til de nye regler, vil være ugyldig, hvis afskedigelsen er begrundet i de samme årsager, som begrundede arbejdsfordelingen. Opsiges en medarbejder omfattet af en sådan arbejdsfordelingsordning af andre årsager, vil vilkårene i opsigelsesperioden være de oprindeligt gældende (forud for etableringen af arbejdsfordelingsordningen).

Øvrige nye krav
Medarbejdere, som er omfattet af en arbejdsfordelingsordning efter de nye regler, vil have krav på at fratræde uden opsigelsesvarsel, såfremt de finder andet arbejde med en højere arbejdstid.

Det vil ikke være tilladt for arbejdsgivere at gøre brug af vikarer fra vikarbureauer i de dele af virksomheden, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. Det er endvidere anført i bemærkningerne til lovforslaget, at en arbejdsgiver ikke vil kunne etablere en arbejdsfordelingsordning, før virksomheden ophører med at anvende eventuelle vikarer (fra vikarbureauer) i de berørte dele af virksomheden.

Ikrafttræden og efterfølgende bekendtgørelse
Lovforslaget om den nye trepartsaftale blev fremsat fredag i sidste uge, og efter hastebehandling i Folketinget er det i dag blevet vedtaget. Lovforslaget træder i kraft med virkning fra den 14. september 2020. Der vil kunne iværksættes arbejdsfordelingsordninger frem til og med den 31. december 2020 og af en varighed på maksimalt 4 måneder.

En del af trepartsaftalen vil dog blive implementeret efterfølgende ved bekendtgørelse. Dette drejer sig bl.a. om kravet til, hvor meget medarbejderne skal hjemsendes (20-50 % af den sædvanlige arbejdstid), reguleringen af, hvordan særlige grupper af lønmodtagere (nøglepersoner) kan undtages fra arbejdsfordelingsordningen samt medarbejdernes mulighed for at deltage i undervisning.

Ud over lovforslaget om den nye arbejdsfordelingsordning er der blevet vedtaget ændringer til forskellige love, der regulerer de omfattede medarbejderes ret til supplerende dagpenge og arbejdsgivers pligt til at udbetale G-dage til medarbejdere omfattet af den nye arbejdsfordelingsordning. Det vedtagne lovforslag svarer med nogle få ændringer til det, der fremgik af trepartsaftalen. Det er bl.a. blevet tilføjet, at medarbejdere omfattet af den nye arbejdsfordelingsordning ikke vil forbruge af deres ret til dagpenge.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet