Chauffør afskåret fra at indbringe afskedigelses­sag for de almindelige domstole

Medarbejder havde haft mulighed for at få sin sag behandlet ved Afskedigelsesnævnet og kunne ikke i stedet få sagen prøvet ved de almindelige domstole.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Efter § 4, stk. 3, i Hovedaftalen mellem DA og LO skal et krav om forhandling om berettigelsen af en afskedigelse være fremsat senest 14 dage efter underretning om afskedigelsen, eller under visse omstændigheder, senest 3 måneder efter underretningen om afskedigelsen. Men hvilken betydning har det for muligheden for at føre en sag ved de almindelige domstole, hvis disse frister for fagretlig behandling bliver sprunget? Det skulle Østre Landsret tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en chauffør, hvis ansættelsesforhold var omfattet af Industriens Overenskomst og Hovedaftalen mellem LO og DA. Chaufføren, der var ansat i en virksomhed, der foretog reparationer og salg af biler, blev afskediget med den begrundelse, at chaufførens stilling blev nedlagt som følge af interne omstruktureringer.

Chaufføren kontaktede få dage efter afskedigelsen sin faglige organisation, 3F, der imidlertid først mere end 8 måneder efter meddelelsen om afskedigelsen tog kontakt til arbejdsgiveren og anmodede om forhandling af afskedigelsen. Ved forhandlingen fastholdt arbejdsgiveren, at afskedigelsen var saglig og udtalte, at virksomheden var uforstående over, at kravet om godtgørelse for usaglig afskedigelse først blev rejst på det tidspunkt.

Efter forhandlingen meddelte 3F, at de ikke ville videreføre sagen fagretligt.

Medarbejderen anlagde derefter sag ved de almindelige domstole mod arbejdsgiveren med påstand om usaglig afskedigelse og gjorde derudover gældende, at 3F ikke på vegne af medarbejderen havde givet et bindende afkald på at videreføre sagen.

Derudover gjorde medarbejderen gældende, at den lokale forhandling – og fristerne herfor – som var fastsat i Hovedaftalen, alene var en betingelse for behandling ved Afskedigelsesnævnet og ikke for de almindelige domstole.

Afskedigelsesnævn eller de almindelige domstole
Landsretten lagde til grund, at sagen ikke kunne indbringes for Afskedigelsesnævnet, da de omhandlede frister var brudt.

For at en fagretlig sag i stedet kan indbringes for de almindelige domstole, forudsætter det efter arbejdsretslovens § 11, stk. 2, at medarbejderen kan godtgøre, at den faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af sagen. Dette fandt landsretten, at medarbejderen havde godtgjort bl.a. på baggrund af 3F’s tilkendegivelse efter forhandlingen.

Imidlertid fandt landsretten, at medarbejderen havde haft anledning og mulighed for at anmode om lokal forhandling inden for Hovedaftalens frister, da afskedigelsens begrundelse ikke var beskrevet i detaljer, og han allerede få dage efter afskedigelsen kontaktede 3F herom.

Da medarbejderen derfor havde haft mulighed for at få prøvet sit krav ved Afskedigelsesnævnet, fandt landsretten, at medarbejderen ikke kunne opnå en bedre retsstilling ved at rejse krav om godtgørelse støttet på Hovedaftalens § 4, stk. 3, ved de almindelige domstole.

Allerede derfor frifandt landsretten arbejdsgiveren uden at foretage en vurdering af afskedigelsens saglighed.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen ses at være i overensstemmelse med formålet med reglerne om frister i Hovedaftalen, og
  • at afgørelsen er i tråd med linjen i den seneste retspraksis på området.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet