Bør bitcoins berige bankansatte?

Arbejdsretten har fastslået, at en bank kunne forbyde sine medarbejdere at investere i kryptovalutaer såsom bitcoins.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Det følger af retspraksis, at en arbejdsgiver har en såkaldt ”ledelsesret” over for sine medarbejdere. Denne indebærer bl.a., at arbejdsgiveren i et vist omfang kan udstikke retningslinjer for medarbejdernes adfærd. Der er dog grænser for, hvor indgribende sådanne retningslinjer må være. I denne sag var spørgsmålet, om det var at gå for vidt, da en stor bank forbød sine ansatte at handle med bitcoins og andre lignede kryptovalutaer.

Sagen handlede om en bank, der i foråret 2018 forbød sine medarbejdere at handle med kryptovalutaer. Banken havde i forvejen regler, der bl.a. indebar, at medarbejderne ikke måtte spekulere i udenlandske valutaer. Dette forbud var indført for at sikre, at medarbejderne ikke skulle komme i økonomisk uføre, hvilket naturligt ville være et problem for bankansatte, der er ansat til at passe på bankens og kundernes penge.

Da der var tale om et nyt forbud, bestemte banken dog, at de medarbejdere, der allerede havde indkøbt kryptovalutaer, godt måtte beholde dem. På trods af denne undtagelse mente medarbejderne og deres faglige organisation, Finansforbundet, at forbuddet var alt for vidtgående. Finansforbundet anlagde derfor sag i Arbejdsretten, hvor de krævede, at forbuddet skulle ophæves, og at banken skulle betale en bod.

Forbuddet var lovligt
Under sagen anførte Finansforbundet bl.a., at der er snævre grænser for, hvilke indskrænkninger arbejdsgiveren må indføre vedrørende medarbejdernes rent private anliggender. Forbundet fremhævede også, at det er lovligt at investere i kryptovalutaer, så investering i disse burde ikke påvirke bankens image. Trods disse argumenter fik Finansforbundet ikke medhold i, at banken var gået for langt.

Arbejdsretten konstaterede i sin dom bl.a., at banken i sine retningslinjer forbød medarbejderne at spekulere i bl.a. udenlandsk valuta for at sikre, at medarbejderne ikke kunne komme i økonomiske uføre. Forbuddet mod investering i kryptovalutaer var blot et supplement til disse regler.

Dertil kom bl.a., at Finanstilsynet og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed havde advaret imod handel med kryptovalutaer, fordi der var risiko for meget store værdiudsving, ligesom der var risiko for, at kryptovalutaerne blev misbrugt af kriminelle. Bl.a. som følge af disse forhold, nåede Arbejdsretten frem til, at forbuddet ikke gik ud over ledelsesrettens grænser, hvorfor banken blev frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at arbejdsgivers ledelsesret i visse situationer også indebærer en ret til at fastlægge regler for dispositioner, der umiddelbart tilhører privatlivet.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet