Skrevet af
Bedre vilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og forældre under sorgorlov – lovforslag vedtaget
Folketinget har vedtaget lovforslaget om ændring af barselsloven, der bl.a. indeholder forlænget barsel til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet dagpengeret under sorgorlov.
Skrevet af
Beskæftigelsesministeren fremsatte i april 2025 et lovforslag, der udmønter dele af den politiske aftale om finansloven for 2025, og som overordnet har til formål at forbedre barselsvilkårene til forældre med indlagte nyfødte børn samt udvide forældres ret til dagpenge under sorgorlov.
Vores tidligere nyhed med en mere detaljeret gennemgang af det fremsatte lovforslag, som er vedtaget uden ændringer, kan læses her.
Den del af loven, der vedrører den udvidede ret til dagpenge under sorgorlov, træder i kraft den 1. juli 2025. Det betyder, at ændringen vil gælde for forældre, der påbegynder en periode med sorgorlov denne dag eller senere. Derimod vil adgangen til forlænget barsel til forældre med indlagte nyfødte børn først træde i kraft den 1. januar 2026, og vil dermed gælde for forældre til børn, som er født eller modtaget denne dato eller senere.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.